Pensionsvejledning210324 - Flipbook - Side 30
Industriens Pension: Pensionsvejledning
at tilvælge engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme på 100.000 kr., engangsudbetaling ved erhvervsevnetab på 100.000 kr. og dødsfaldssum på 300.000 kr., så du har forsikringerne allerede fra den 1. i måneden efter, du har valgt, hvis der stadig bliver indbetalt fra arbejdsgiver.
Hvis du vil sætte forsikringerne mere op, eller hvis du først sætter dem op efter, de 3 måneder
er gået, vil dit valg først træde i kraft 12 måneder efter den 1. i måneden efter, du har valgt.
Det er en forudsætning for dine valg, at der er råd til at betale for forsikringerne, se afsnittet
ovenfor om, at der skal være råd til forsikringerne.
Selvom du får indbetalt mindre end 800 kr. om måneden, kan du godt have en pensionsordning med forsikringer. Det kan skyldes, at indbetalingerne for dig begyndte inden den 1. juni
2021, eller at der på et tidspunkt er blevet indbetalt mere end 800 kr.
Hvis du får indbetalt højst 800 kr. om måneden (efter træk af arbejdsmarkedsbidrag), og du
ikke ønsker forsikringsdækninger, kan du kontakte os. På Min side kan du se, hvor meget du
får indbetalt, og hvilke forsikringer du har.
Pensionsordning for lærlinge og elever
De fleste overenskomster giver lærlinge og elever ret den almindelige pensionsordning fra de er
fyldt 18 år og opfylder anciennitetskravet i overenskomsten.
Som lærling eller elev kan du i stedet have ret til en lærlingeforsikring med grundlæggende
dækninger i Industriens Pension.
Forsikringsordningen giver ret til dækning ved visse kritiske sygdomme på 100.000 kr. og løbende pension ved erhvervsevnetab på årligt 60.000 kr. (før skat), sum ved tab af erhvervsevne på 100.000 kr. samt udbetaling af en sum ved død på 300.000 kr.
Blikkenslager- og VVS-branchens lærlinge og elever har ikke ret til pension ved erhvervsevnetab. De er i stedet omfattet af sundhedsordningen, som beskrevet i forsikringsbetingelsernes
kapitel 4.
Betalingen for lærlingeforsikringen er et fast beløb, der betales af arbejdsgiver.
Pensionsordning for medarbejdere, som har mistet deres erhvervsevne eller fået ret til
seniorpension inden optagelse
Hvis du begynder at få indbetalt til pensionsordningen efter, du varigt har mistet mindst 2/3 af
din erhvervsevne i alle erhverv eller fået ret til offentlig seniorpension, kan du få en pensionsordning uden forsikring ved tab af erhvervsevne eller supplerende seniorpension, så du ikke
kommer til at betale for forsikringer, som du alligevel aldrig vil kunne få udbetalt.
Hvis du er i tvivl, om du har mistet din erhvervsevne, inden du fik ret til forsikringerne, kan du
kontakte os. Så vurderer vi dit erhvervsevnetab.
Medlemmer med pensionsordning uden en forsikring ved tab af erhvervsevne har som udgangspunkt ret til følgende udbetalinger:
Ved pensionering:
•
•
•
Aldersopsparing (engangsudbetaling).
Livslang pension.
Ratepension.
Ved død inden pensionering:
30