Pensionsvejledning01062021 - Flipbook - Side 6
Industriens Pension: Pensionsvejledning
For sene indbetalinger og indbetalinger på grund af fx efterregulering af løn eller erstatning
for tabt arbejdsfortjeneste kan ikke give ret til forsikringsdækninger. For sene indbetalinger
skal i stedet ske som indskud, så pengene bliver brugt til opsparing til pension. Hvis
bidragene ikke bliver indberettet som indskud, kan du komme til at betale for
forsikringsdækninger, du ikke kan få ret til.
Hvis en indbetaling er mindre end 100 kr. (efter træk af arbejdsmarkedsbidrag) vil det blive
anvendt som indskud.
Uanset om flere arbejdsgivere indbetaler samtidigt, har du som medlem hos Industriens
Pension kun én pensionsordning med de forsikringer, der fremgår af din pensionsoversigt.
De fleste medlemmer kan 5 år før folkepensionsalderen indgå i en seniorordning, hvor
bidragssatsen sættes ned. Der spares derfor mindre op til pension, og pengene bruges i
stedet til at finansiere flere seniorfridage eller til at opretholde lønnen ved en fast reduktion af
den ugentlige arbejdstid. Du kan læse mere om seniorordningen på side 35.
Hvis du har indbetalt til flere forskellige pensionsselskaber og derfor er kommet til at
overskride de skattemæssige grænser, kan du få en tilladelse fra Skattestyrelsen til at
foretage en rettelse. En rettelse, der vedrører den obligatoriske del af pensionsordningen,
kan ikke betyde, at du får udbetalt pengene.
Log på industrienspension.dk
Du kan logge ind på Min side på industrienspension.dk. Her kan du blandt andet:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Se dine pensionsoversigter.
Ændre på dine forsikringer.
Ændre på din indbetaling til aldersopsparing.
Spare ekstra op til pension.
Samle dine pensionsordninger.
Bestemme, hvem der skal have pengene, hvis du dør.
Se alt om din egen pension, fx de udbetalinger du kan have ret til.
Følge indbetalinger til pensionsordningen.
Se, hvor meget du har fået i afkast.
Se de breve, Industriens Pension har sendt til dig, og de breve Industriens Pension har
modtaget.
Søge om udbetaling ved tab af erhvervsevne eller visse kritiske sygdomme.
Uploade dokumentation.
Sætte udbetaling af alderspension i gang.
Tjekke om du sparer nok op til pension i et Pensionstjek.
VALGFRIE FORSIKRINGER
I Industriens Pension har du mulighed for selv at bestemme, hvor store
engangsudbetalingerne ved visse kritiske sygdomme og tab af erhvervsevne skal være. Du
kan også selv bestemme, om og hvor meget dine efterladte skal have udbetalt efter dig, hvis
du dør, før du går på pension, og om opsparingen skal udbetales, hvis du dør.
6