Pensionsvejledning01062021 - Flipbook - Side 40
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Hvis du igen får et job, hvor din arbejdsgiver indbetaler til Industriens Pension, kan du ikke
længere selv indbetale. Betaler din nye arbejdsgiver højst 800 kr. om måneden (efter træk af
arbejdsmarkedsbidrag) vil dine forsikringer i Industriens Pension falde bort.
Priserne for forsikringerne og omkostninger er de samme, uanset hvordan der indbetales til
ordningen. Du kan se vores priser på Min side på industrienspension.dk/forsikringspriser.
Du kan opsige forsikringerne
Du har mulighed for at opsige forsikringerne, så de stopper, når vi har fået oplyst, at du er
fratrådt.
Hvis du er omfattet af en anden pensionsordning, og den indeholder de dækninger, du skal
bruge, kan det være en fordel at opsige forsikringerne i Industriens Pension. Du bør kontakte
dit nye pensionsselskab for at få rådgivning.
Når du først har mistet forsikringsdækningerne, kan du ikke fortryde.
Du kan tage pensionen med, hvis du skifter job
Du kan overføre pensionsopsparingen ved jobskifte. Det kan ofte være en fordel at samle din
pensionsopsparing ét sted, fordi du kan spare administrationsomkostninger. Det er dog
vigtigt, at du er opmærksom på, om du mister forsikringsdækninger, når du overfører. Vi
anbefaler derfor, at du ringer til os for yderligere vejledning, inden du beslutter at overføre din
pensionsopsparing, især hvis du er syg, eller dit helbred har ændret sig, siden du kom med i
ordningen.
Hvis der er en klausul på den ene opsparing, så kommer den til at gælde for hele
opsparingen, når du samler pensionen. En klausul kan fx være en bestemmelse om, at du
ikke kan få udbetalt pengene, før du går på pension.
Hvis dine indbetalinger af pensionsbidrag stopper, fordi du har fået et nyt job, hvor der
indbetales til en anden arbejdsmarkedspensionsordning, kan du få overført
pensionsopsparingen til den nye arbejdsmarkedspension, hvis det kan ske indenfor fristen i
Jobskifteaftalen. Det vil sige, at du skal have anmodet om overførsel senest 3 år efter
fratrædelse af det job, som pensionsordningen i Industriens Pension var knyttet til. Hvor
billigt det er, afhænger i vid udstrækning også af betingelserne i det pensionsselskab, du
overfører til.
Du bør kontakte dit nye pensionsselskab for at få vejledning om de pensioner, som du får ret
til i den nye pensionsordning. Overførslen sker efter de regler, som Industriens Pension har
anmeldt til Finanstilsynet.
Hvis du vælger at overføre pensionsopsparingen til et andet selskab, kan du ikke lade en
opsparing i Ekstrapension blive i Industriens Pension.
Du kan derimod godt overføre Ekstrapension til et andet selskab og lade resten af
pensionsopsparingen blive i Industriens Pension.
Hvis du skal separeres eller skilles
Normalt skal du ikke dele din pensionsordning i Industriens Pension med din ægtefælle, hvis
du skal separeres eller skilles. Hvis du har Ekstrapension, vil den normalt skulle deles.
40