Pensionsvejledning01062021 - Flipbook - Side 39
Industriens Pension: Pensionsvejledning
eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger, skal du sikre
dig, at dit nye selskab er informeret om det, så du er registreret med en korrekt forsikring.
Du kan forlænge forsikring uden indbetaling
Du kan forlænge perioden, hvor du er forsikret uden indbetaling, hvis der er penge på din
pensionsopsparing til at betale for forsikringerne i mere end 1 år, og uden at opsparingen
bliver mindre end 10.000 kr. (udover opsparing til Ekstrapension).
Perioden med forsikring uden indbetaling kan forlænges med op til 2 år, så du sammenlagt
kan få op til i alt 3 år med forsikring uden indbetaling.
Det kan være en god idé at være forsikret uden indbetaling, hvis du ikke selv har råd til at
betale for forsikringerne.
Ulempen ved at være forsikret uden indbetaling er, at du bruger af din pensionsopsparing til
at betale for forsikringerne. Jo længere tid du har forsikring uden indbetaling, jo lavere bliver
din pension.
Ønsker du at forlænge perioden med forsikring uden indbetaling, skal du give os besked,
inden du har været forsikret uden indbetaling i 1 år. Hvis hele din pensionsopsparing er
brugt, inden perioden med forsikring uden indbetaling er udløbet, har du to muligheder. Den
ene mulighed er, at du udtræder af pensionsordningen. Det betyder, at alle dine rettigheder i
Industriens Pension ophører, og at du ikke længere er medlem. Den anden mulighed er, at
du selv begynder at indbetale og på den måde opretholder dine forsikringer.
Du kan indbetale for egen regning
Du kan vælge selv at indbetale til Industriens Pension. Vi kalder det at være ’selvbetaler’. Så
kan du beholde dine forsikringer og fortsætte med at spare op til pension.
Hvis du har brug for at beholde forsikringerne i Industriens Pension, og du har råd til at
indbetale selv, er det en god idé at gøre det, fordi du undgår at bruge af de penge, der er
sparet op til, at du skal på pension. Hvis du indbetaler mindre end din arbejdsgiver gjorde,
bliver værdien af din betalingsfritagelse mindre, hvis du mister din erhvervsevne. Det
skyldes, at betalingsfritagelsen svarer til det, der blev indbetalt, da du varigt mistede
erhvervsevnen.
Du kan træffe valget om at blive selvbetaler i perioden, fra du er stoppet på jobbet, og frem til
perioden med forsikring uden indbetaling slutter. Er du først blevet passivt medlem, kan du
ikke blive selvbetaler. Derfor er det vigtigt, at du beslutter dig i tide, så kontakt os endelig for
at få råd og vejledning.
Du kan selv indbetale, indtil du går på pension, og du kan altid opsige din aftale. Får du et
nyt job, hvor din arbejdsgiver skal indbetale til Industriens Pension, stopper dine egne
indbetalinger automatisk.
Hvis du stopper med selv at indbetale, får du ikke ret til igen at være forsikret uden
indbetaling.
39