Pensionsvejledning01062021 - Flipbook - Side 25
Industriens Pension: Pensionsvejledning
udbetaling af tillæg eller overarbejde i forbindelse med fratrædelse mv. og indbetalinger der
er mindre end 100 kr. bliver ikke taget med i beregningen.
Du får betalingsfritagelse ved en varig nedsættelse på mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne,
når nedsættelsen skyldes helbredsmæssige årsager. Nedsættelsen af erhvervsevnen skal
være lægeligt dokumenteret og varigt indtrådt, efter du er blevet medlem i Industriens
Pension. Det er dog et krav, at der ikke bliver indbetalt til pensionen på grund af en
ansættelse i ordinær beskæftigelse.
Der er ikke ret til betalingsfritagelse for indbetalinger til Ekstrapension.
Hvis du kan arbejde igen
Hvis du helt eller delvist genvinder din erhvervsevne, så du igen kan arbejde, har du pligt til
at give os besked om det. Genvinder du din erhvervsevne, bortfalder retten til
betalingsfritagelse og udbetaling af pension ved erhvervsevnetab stopper.
Du har også pligt til at kontakte os, hvis du bliver ansat i et fleksjob. Du har ikke ret til
pension ved erhvervsevnetab fra Industriens Pension, så længe du er ansat i et fleksjob –
uanset om der bliver indbetalt for dig til Industriens Pension eller ej.
FORSIKRING VED VISSE KRITISKE SYGDOMME
Du kan have ret til at få en skattefri engangsudbetaling fra Industriens Pension, hvis du får
en af disse kritiske sygdomme:
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
K.
L.
M.
N.
O.
P.
Q.
R.
S.
T.
U.
V.
Visse ondartede former for kræft
Blodprop i hjertet
Bypassoperation eller ballonudvidelse af kranspulsåreforkalkning i hjertet
Hjerteklapkirurgi
Sygdomme i hovedpulsåren
Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen)
Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse
Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
Multipel sklerose og neuromyelitis optica
Motorneuronsygdomme
Visse former for muskelsvind
Parkinsons sygdom
Alzheimers sygdom
Følger efter borreliainfektion
AIDS
Organtransplantationer eller varig dialyse
Blindhed
Døvhed
Større forbrændinger, forfrysninger eller ætsninger
Hjertesygdom (kardiomyopati)
Lewy Body demens
I forsikringsbetingelsernes kapitel 2, § 2, kan du læse mere om betingelserne i forhold til de
diagnoser, som skal være stillet, for at du har ret til udbetaling.
25