Pensionsvejledning01062021 - Flipbook - Side 17
Industriens Pension: Pensionsvejledning
længere tid. Lever medlemmerne kortere tid end forventet, kan pensionen blive sat op. Hvis
den forventede levetid stiger med 1 år, vil det betyde, at din pension falder med ca. 5 %. Det
vil sige, at en pension på 2.000 kr. om måneden falder til 1.900 kr. om måneden.
Opsparingen til pension består af det, der er tilbage, når udgiften til forsikringer er betalt. Hvis
flere medlemmer bliver syge eller mister erhvervsevnen, så bliver forsikringerne dyrere, og
derfor vil der være mindre tilbage til pension. Nogle af forsikringerne kan du selv sætte op
eller ned. Hvis du sætter forsikringerne op, skal du betale mere for forsikringen, og der bliver
derfor mindre tilbage til pension.
Du skal også betale administrationsomkostninger. Hvis administrationsomkostningerne
stiger, bliver der mindre tilbage til pension, og hvis de falder, bliver der mere til pension.
Størrelsen af dine pensioner er også påvirket af, hvor meget der bliver indbetalt. Hvis der
bliver indbetalt en procentdel af din løn til pension, så vil indbetalingen stige, hvis du tjener
mere og falde, hvis du tjener mindre.
Forsikringsdækninger og prognoser er blandt andet beregnet ud fra de indbetalinger og
indberetninger, din arbejdsgiver har foretaget. Hvis det senere viser sig, at din arbejdsgiver
ikke har indbetalt og indberettet korrekt, kan det betyde, at du alligevel ikke har haft ret til de
forsikringsdækninger, vi har oplyst dig om, og det kan også påvirke prognosen for din
alderspension.
Ændring af skatter og afgifter kan også påvirke din pension. Hvis der skal betales mere i skat
og afgift, kan din forventede pension falde, og hvis der skal betales mindre, kan din
forventede pension stige.
Ændringer i størrelsen af folkepensionen,tillægget til folkepensionen og andre sociale ydelser
vil også påvirke dine indtægter som pensionist. I nogle tilfælde er der modregning i de
sociale ydelser, når du selv har sparet op til pension. Det vil sige, at jo mere du selv har
sparet op, jo lavere bliver dine sociale ydelser.
Forsikringerne ved erhvervsevnetab, visse kritiske sygdomme og mindstebeløbet ved død er
ugaranterede forsikringer. Det betyder, at størrelsen af forsikringerne og prisen for dem kan
ændres. Det gælder også efter, du har fået ret til løbende udbetaling ved erhvervsevnetab.
INVESTERINGERNE
Vi investerer din pensionsopsparing i to forskellige puljer, én vi kalder defensiv, og én vi
kalder offensiv. Hvilket afkast, der skabes, og hvilken risiko, der tages, bestemmes således
af, hvordan opsparingen er fordelt mellem puljerne.
I den offensive pulje er investeringsrisikoen større end i den defensive pulje. Det betyder, at
der forventes større tab og gevinster i den offensive pulje end i den defensive pulje, men
også således at man på sigt forventer højere afkast samlet set i den offensive pulje end i den
defensive. Fordelingen mellem puljerne afhænger af ens alder, hvilket er illustreret af
nedenstående figur. Formålet med at ændre investeringens sammensætning er at mindske
risikoen frem mod det tidspunkt, hvor opsparingen kan bruges og under udbetalingsforløbet.
17