Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 7
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Basisdækningen er
•
•
•
Engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne: 100.000 kr.
Engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme: 100.000 kr.
Udbetaling af opsparingen ved død, dog mindst 300.000 kr. (dødsfaldssum).
Din arbejdsgiver kan have valgt højere basisdækninger for dig. Du kan se, hvilke forsikringer
du har på din pensionsoversigt og på Min side på industrienspension.dk.
Du har selv mulighed for at ændre størrelsen af en eller flere af engangsudbetalingerne, hvis
du foretrækker en anden dækning end basisdækningerne. Det gælder også, hvis din
arbejdsgiver har valgt andre basisdækninger for dig. Hvis du allerede selv har ændret på
dine forsikringer, vil dit valg ikke blive påvirket, hvis din arbejdsgiver vælger andre
basisdækninger. På Min side på industrienspension.dk kan du løbende ændre dine valg, når
der sker noget i dit liv. Fx hvis du bliver gift, får et barn eller bliver skilt. Ring gerne til
Medlemsservice for at få mundtlig vejledning og orientering om karensregler, så du ved,
hvornår dine valg træder i kraft.
Den del af indbetalingen, der er tilbage, når forsikringer mv. er betalt, går til din
pensionsopsparing. Hvis du sætter størrelsen af engangsudbetalingerne op, vil der være
mindre tilbage til pension. Sætter du størrelsen af engangsudbetalingerne ned, sparer du
som udgangspunkt mere op til pension.
Hvis du får et nyt arbejde med en månedlig indbetaling, der er højst 800 kr. (efter træk af
arbejdsmarkedsbidrag), og du ikke allerede er omfattet af forsikringerne, får du en
pensionsordning uden engangsudbetalinger ved visse kritiske sygdomme, tab af
erhvervsevne og død (dødsfaldssum). Du får heller ikke ret til forsikring med løbende
udbetaling ved tab af erhvervsevne eller betalingsfritagelse. Hvis du allerede er medlem og
omfattet af forsikringerne og din arbejdsgiver indbetaler højst 800 kr. i bidrag om måneden,
kan du vælge forsikringerne fra.
Forlæng perioden med pension og betalingsfritagelse ved erhvervsevnetab
Hvis du får udbetaling fra forsikringen på grund af tab af erhvervsevne, og din pension og
betalingsfritagelse udløber, før du når din folkepensionsalder, kan du vælge at strække
udbetalingen over længere tid, så forsikringen dækker frem til, at du kan gå på folkepension.
Når du strækker udbetalingen, sættes størrelsen på din pension og betalingsfritagelsen
tilsvarende ned, fordi udbetalingsperioden bliver længere. Samtidig kan du vente længere
med at få udbetalt din livslange pension, som derfor ikke skal strækkes ud over så mange år,
og derfor bliver udbetalingerne fra den livslange pension – alt andet lige –højere. Det kan
betyde, at modregningen bliver højere. Det er vigtigt, du undersøger, om det er tilfældet,
inden du vælger.
7