Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 45
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Udbetaling sker til NemKonto
Udbetalinger fra Industriens Pension sker til din NemKonto, medmindre du giver os besked
om, at vi skal udbetale til en anden konto. Vi kræver dokumentation for, at den anden konto
tilhører dig, inden at vi udbetaler pengene.
På grund af risikoen for hvidvask af penge og finansiering af terror, udbetaler vi ikke til konti
uden for EU/EØS, UK og USA.
OM INDUSTRIENS PENSION
Arbejdsmarkedspensionen og Industriens Pension
Din arbejdsmarkedspension er etableret i Industriens Pensionsforsikring A/S (Industriens
Pension). Selskabet er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet.
Din arbejdsmarkedspension er tegnet som en pensionsordning med
fradragsret/bortseelsesret og med beskatning ved udbetaling efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Engangsudbetaling ved pensionering i form af
Aldersopsparing (aldersforsikring) er også omfattet af Pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
men er uden fradragsret/bortseelsesret.
Engangsudbetalinger ved tab af erhvervsevne, ved visse kritiske sygdomme og til efterladte
er dog uden fradragsret/bortseelsesret og uden beskatning ved udbetaling efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens afsnit II A.
Pensionsordningen for udstationerede er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og
der er ikke fradrags- eller bortseelsesret for indbetaling til ordningen.
Din arbejdsmarkedspension kan kun udbetales før tid, hvis du emigrerer. Hvis værdien af
ordningen er under en grænse sat af Industriens Pension, har Industriens Pension ret til at
udbetale den til dig før tid. Du kan se grænsen på vores hjemmeside. Har du indbetalt til
Ekstrapension, kan denne del af pensionsordningen dog altid udbetales. Aldersopsparing og
kapitalpension kan udbetales ved livstruende sygdom.
Industriens Pension har udpeget klageansvarlige, som du kan klage til. På vores hjemmeside
kan du se, hvem der er klageansvarlige. Industriens Pension er med i Ankenævnet for
Forsikring. Du kan derfor også klage over Industriens Pensions afgørelser til Ankenævnet for
Forsikring.
Industriens Pensions adresse er:
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K.
Industriens Pension har CVR nr. 16614130.
Hjemmeside: industrienspension.dk
Industriens Pension ejes af DI og seks fagforbund i CO-industri.
45