Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 38
Industriens Pension: Pensionsvejledning
bonushensættelse. Det er som udgangspunkt muligt at overføre pensionsopsparingen billigt
og på lempelige vilkår, hvis pensionsopsparingen kommer fra en anden
arbejdsmarkedspensionsordning, og overførslen sker umiddelbart i forbindelse med et
jobskifte.
Bemærk, at eventuelle klausuler på den pensionsordning, du overfører, vil komme til at
gælde for hele din pensionsordning i Industriens Pension, ikke kun den del du har overført til
Industriens Pension.
Pensionsalderen for tidligste udbetaling af en pensionsordning til almindelig beskatning er
ændret flere gange de seneste år. Der er såldes nu tre forskellige tidspunkter; ved alder 60
år, 5 år før folkepensionsalder eller 3 år før folkepensionsalder. Hvilken alder, der gælder for
dig, afhænger af, hvornår din pensionsordning er oprettet. Alle pensionsordninger, som
oprettes efter 1. januar 2018, vil tidligst kunne udbetales 3 år før folkepensionsalderen på
udbetalingstidspunktet. Hvis du har en pensionsordning, som kan udbetales, allerede fra du
fylder 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen, kan du overføre pensionsordningen i
forbindelse med jobskiftet. Hvis du gør det, vil din ordning i Industriens Pension kunne
udbetales fra samme tidspunkt som din gamle ordning.
Der kan også være gode grunde til ikke at overføre. Du kan miste forsikringer og rettigheder i
det selskab, du overfører fra, f.eks. hvis der er tilknyttet særlige garantier. Der kan også være
andre specifikke forhold, der kan gøre, at du kan overveje at lade ordningen blive hos din
tidligere pensionslevarandør. Derfor anbefaler vi, at du først undersøger, om du har
forsikringsdækninger i din gamle pensionsordning, som du gerne vil beholde, eller om du har
særlige rettigheder. Det kan som nævnt være, at du har en rentegaranti, som det vil være en
fordel for dig at beholde, eller særlige forsikringer, som du ikke får i Industriens Pension.
Eventuelle navngivne begunstigelser i det gamle selskab ophører, så du skal indsætte
begunstigelserne på ny i Industriens Pension.
Hvis du overvejer at overføre din pensionsordning, anbefaler vi, at du kontakter os. Så
hjælper vi dig med at finde ud af, om det kan være en fordel for dig. Har du
helbredsmæssige problemer, der på længere sigt kan have betydning for dine muligheder for
at arbejde, er det vigtigt, du kontakter os, inden du overfører din gamle pensionsordning.
Du er velkommen til at kontakte os for at få vejledning om de pensioner, du får ret til i
Industriens Pension.
Hvis dine indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen stopper
Hvis din arbejdsgiver ikke længere indbetaler til din ordning hos os, er du automatisk forsikret
uden indbetaling i op til et år, efter indbetalingen er stoppet – dog kun så længe, at din
pensionsopsparing er på mindst 10.000 kr. (udover opsparing til Ekstrapension).
Medlemmer, der ikke længere kan være forsikret uden indbetaling, kan selv indbetale og på
den måde opretholde de forsikringer, som der kan blive råd til.
Når betalingen for omkostninger og forsikringer tages af din pensionsopsparing, bliver den
mindre. Priser og omkostninger er de samme, uanset om eller hvordan der indbetales til
ordningen. Du kan se vores priser på vores hjemmeside på
industrienspension.dk/forsikringspriser.
38