Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 25
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Hvis du kommer i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, og din ydelse fra det offentlige er
højere end pension ved erhvervsevnetab, bliver pensionen suspenderet. Det betyder, at din
udbetaling af pension ved erhvervsevnetab fra Industriens Pension stopper, så længe du er i
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Det skyldes, at hele udbetalingen vil blive
modregnet i ydelsen fra det offentlige, så du ikke får glæde af udbetalingen.
At udbetalingen er suspenderet betyder, at du ikke har ret til den. Den bliver heller ikke
sparet op, så du kan få den udbetalt senere. Hvis den gjorde det, ville den alligevel blive
modregnet.
Suspensionen af udbetalingen betyder, at forsikringen bliver lidt billigere, fordi vi ikke skal
bruge penge på en udbetaling, som medlemmerne alligevel ikke får noget ud af. Du har dog
fortsat ret til betalingsfritagelse (opsparing til pension) i ressourceforløbs- eller
jobafklaringsperioden.
Engangsudbetalingen ved tab af erhvervsevne modregnes ikke i ressourceforløbsydelsen og
er den eneste dækning, som vil komme til udbetaling, hvis du kommer i et ressourceforløb.
Udbetalingen er skattefri.
Du skal kontakte os, når ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet slutter, så du igen kan
få udbetalt pensionen. Udbetalingen starter først igen måneden efter du har kontaktet os.
Hvis du genvinder din erhvervsevne, har du pligt til at give os besked om det. Når du har
genvundet din erhvervsevne, bortfalder retten til pension og betalingsfritagelse ved
erhvervsevnetab.
Pensionen og betalingsfritagelsen ved erhvervsevnetab standser også, hvis der igen bliver
indbetalt til Industriens Pension fra en arbejdsgiver.
Hvis du undlader at meddele os, at du har genvundet din erhvervsevne, kan det medføre
krav om tilbagebetaling.
Udbetalingen af pension og betalingsfritagelse ved erhvervsevnetab stopper, hvis du får
udbetalt livslang pension eller ratepension, der ikke er Ekstrapension, fra Industriens
Pension, dog senest ved den folkepensionsalder der var gældende for dig, da du fik ret til
betalingsfritagelsen og pensionen (skadestidspunktet).
Hvis du modtager offentlig førtidspension, anbefaler vi, at du tilmelder dig den offentlige
supplerende arbejdsmarkedspension (SUPP). Det er en pensionsopsparing for
førtidspensionister, hvor du betaler 1/3 af bidraget, mens kommunen betaler 2/3. Du kan
læse mere om SUPP på borger.dk.
Medlemmer der får offentlig seniorpension
Hvis du ikke har ret til pension ved tab af erhvervsevne men har fået ret til offentlig
seniorpension, kan du få udbetalt din løbende pension ved erhvervsevnetab som
supplerende seniorpension og få betalingsfritagelse i op til 3 år.
Udbetalingen sker fra det tidspunkt, du får udbetalt offentlig seniorpension, dog tidligst fra 1.
januar 2022, og stopper, når der er 3 år til din folkepensionsalder. Der er med andre ord
maksimalt ret til udbetaling af supplerende seniorpension fra Industriens Pension i 3 år,
25