Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 23
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Derfor kan du kun få udbetalt forsikringen, hvis nedsættelsen af erhvervsevnen er varig og
skyldes rent helbredsmæssige forhold. For at få ret til pension ved erhvervsevnetab er det
yderligere et krav, at indbetalingerne fra din arbejdsgiver er ophørt.
Industriens Pension vurderer tabet af erhvervsevnen i samarbejde med vores
lægekonsulenter. Der er tale om en individuel konkret vurdering af, om der er et
helbredsbetinget erhvervsevnetab i alle erhverv.
Derfor er en tilkendelse fra det offentlige (fx fleksjob eller førtidspension) og afgørelser fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (fx tilkendelse af erstatning som følge af arbejdsskade,
vurdering af varigt mén eller erhvervsevnetab) ikke ensbetydende med, at du også har krav
på udbetaling fra Industriens Pension. Årsagen er, at såvel det offentlige som
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrager andre forhold end de rent helbredsmæssige,
når de foretager deres vurdering, så deres tilkendelseskriterier er ikke magen til de
udbetalingskrav, der er i Industriens Pension.
Det betyder også, at du ikke behøver vente på en afgørelse fra fx din kommune eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før du søger om udbetaling hos os.
Dine muligheder for at få et arbejde, som ligger inden for dine evner, uddannelse, alder og
muligheder for erhvervsmæssig omskoling, indgår heller ikke i vurderingen. Vi lægger alene
vægt på, om dit fysiske eller psykiske helbred betyder, at du ikke vil være i stand til at
bestride almindelige forekommende jobs.
Erhvervsevnenedsættelsen skal også være varig. Det betyder, at alle behandlingsmuligheder
er udtømte, eller der ikke er udsigt til, at de behandlinger, du har adgang til, kan medføre, at
du får en del af din erhvervsevne tilbage.
Den varige erhvervsevnenedsættelse skal være lægeligt dokumenteret. Det vil sige, at der er
en læge, der har konstateret og beskrevet de helbredsmæssige problemer, der har ført til, at
din generelle erhvervsevne er blevet varigt nedsat med halvdelen eller 2/3 i alle erhverv. Det
er først på det tidspunkt, hvor den lægelige dokumentation foreligger (skadestidspunktet), at
du eventuelt kan få ret til udbetaling af forsikringen fra Industriens Pension.
Du skal være opmærksom på, at det er en forudsætning for at få udbetalinger på grund af
varigt erhvervsevnetab, at du er omfattet af forsikringerne på skadestidspunktet.
Skadestidspunktet er det tidspunkt, hvor det er lægeligt dokumenteret, at nedsættelsen af
erhvervsevnen er varig, fordi der ikke er udsigt til, at helbredstilstanden kan forbedres ved
behandling eller genoptræning. Hvis du fx kommer ud for en ulykke, kan du ikke få ret til en
udbetaling, fordi du var omfattet af forsikringen den dag ulykken skete. Du kan kun få ret til
en udbetaling, hvis du var omfattet da erhvervsevnenedsættelsen var blevet varig.
Hvis indbetalingen til pensionsordningen stopper, fx fordi du står uden arbejde, stopper
forsikringsdækningen efter en periode, og du bliver passivt medlem. Du har mulighed for at
forlænge perioden, hvor du er forsikret uden indbetaling og eventuelt indbetale for egen
regning, men det kræver, at du kontakter os, så vi kan indgå en aftale om det. Det er især en
god idé at forlænge perioden med forsikringsdækning, hvis du er syg, ikke er dækket af
forsikringer i et andet pensionsselskab, og hvis der ikke er udsigt til, at du vender tilbage til
arbejdsmarkedet. Når du først er blevet passivt medlem i Industriens Pension, kan du
23