Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 20
Industriens Pension: Pensionsvejledning
På din pensionsoversigt kan du se, hvor meget der vil blive udbetalt på den dato
pensionsoversigten gælder for, og på Min side på vores hjemmeside kan du se, hvor meget
der i dag vil blive udbetalt, hvis du dør.
Retten til engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme, supplerende seniorpension,
engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne, pension og betalingsfritagelse ved
erhvervsevnetab bortfalder ved din død, fordi der er tale om en personlig ret for dig som
medlem i levende live. Det betyder, at dit dødsbo ikke får ret til udbetalingerne, hvis du ikke
selv har søgt om dem, eller hvis du afgår ved døden, før vi har modtaget din ansøgning.
Hvis du dør, mens vi er ved at behandle din ansøgning, færdigbehandler vi ansøgningen.
Hvis der er ret til engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne eller ved visse kritiske
sygdomme, vil engangsudbetalingen blive udbetalt til dit dødsbo. En eventuel ret til løbende
pension ved erhvervsevnetab eller supplerende seniorpension er en personlig ret for dig som
medlem. Derfor bliver pensionen ikke udbetalt til dine efterladte.
I afsnittet om udbetalinger, når du går på pension, kan du se, hvad der bliver udbetalt, hvis
du dør efter, at udbetaling af ratepension og/eller livslang pension er begyndt.
Enkelte medlemmer har en pensionsordning, hvor vi ikke kan udbetale opsparingen
Retten til at få udbetalt pensionsopsparingen, hvis du dør, forudsætter af skattetekniske
grunde, at du har en ratepension eller en dødsfaldssum, der er lige så stor som opsparingen.
Hvis du ikke har en ratepension eller en dødsfaldssum, kan det betyde, at der ikke bliver
udbetalt noget, hvis du dør, eller at udbetalingen er mindre end opsparingen.
Hvis du vælger at få ratepensionen udbetalt, men venter med den livslange pension, bliver
opsparingen til livslang pension ikke udbetalt, hvis du dør. Derfor anbefaler vi, at du starter
med livslang pension, hvis du ikke ønsker at starte udbetalingerne samtidigt.
Du har også mulighed for at vælge, at opsparingen ikke skal udbetales til dine efterladte.
Opsparingen til Ekstra livslang pension bliver ikke udbetalt, hvis du dør. I stedet er der en
garantiperiode på 5 år, som betyder, at dine efterladte får en supplerende udbetaling, hvis du
ikke selv når at få udbetalt den ekstra livslange pension i mindst 5 år. Du kan læse mere
under afsnittet ”Ekstrapension”.
Du kan se i din pensionsoversigt, hvad der bliver udbetalt, hvis du dør.
Begunstigelse
Hvis du ikke selv indsætter en begunstiget til udbetalingen ved død, vil dine ’nærmeste
pårørende’ automatisk være indsat som begunstigede. Det kaldes en standardbegunstigelse.
Når standardbegunstigelsen er oprettet efter 1.1.2008 er ’nærmeste pårørende’ personerne i
nævnte rækkefølge:
•
•
•
•
•
Din ægtefælle/registrerede partner
Din samlever
Dine børn og afdøde børns børn
Dine arvinger efter testamente
Dine arvinger efter arveloven.
20