Pensionsvejledning01012023 - Flipbook - Side 10
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Hvis din opsparing i Industriens Pension er mindre end 10.000 kr. (udover opsparing til
Ekstrapension) og der ikke bliver indbetalt nok til, at du kan betale for forsikringer og
administration, fjerner vi dine forsikringsdækninger. Du kan selv vælge en eller flere af
engangsudbetalingerne til igen, hvis du gerne vil have forsikringerne, og der er råd til dem.
Hvis du vælger inden for de første 3 måneder, kan du få forsikringerne allerede fra den
kommende første i måneden efter, du har valgt.
Sådan virker opsparingssikring og dødsfaldssummen inden pensionering
Dine efterladte får udbetalt et beløb, der mindst svarer til din opsparing, hvis du dør inden
pensionering. En del af denne udbetaling er dødsfaldssummen. Dødsfaldssummen er med til
at sikre dine efterladte en minimumsudbetaling, hvis din opsparing ikke er så stor. Derudover
er udbetaling af dødsfaldssummen skatte- og afgiftsfri og vil derfor betyde, at der er mere til
de efterladte.
Er din opsparing mindre end dødsfaldssummen, udbetales hele dødsfaldssummen. Hvis du
inden for de sidste 12 måneder før din død har fået udbetalt din Aldersopsparing eller
kapitalpension på grund af livstruende sygdom, vil dødsfaldssummen blive reduceret med et
beløb svarende til det, der blev udbetalt før eventuel afgift.
Er din opsparing større end dødsfaldssummen, udgør dødsfaldssummen kun en del af
udbetalingen til dine efterladte. Hvis dødsfaldssummen er fravalgt eller bortfaldet, fordi du fx
er blevet passivt medlem eller endnu ikke er gået på pension, men har nået
folkepensionsalderen, vil de efterladte fortsat få udbetalt et beløb, som svarer til
opsparingen. I dette tilfælde vil en del af udbetalingen ikke være skatte- eller afgiftsfri.
Du kan beholde opsparingssikringen og dødsfaldssummen, indtil du begynder at få din
ratepension eller livslange pension udbetalt. Dødsfaldssummen bortfalder dog, hvis du bliver
passivt medlem, eller senest når du når folkepensionsalderen.
Eksempler på udbetaling
Pensionsopsparingen er på 270.000 kr. De 10.000 kr. heraf er Aldersopsparing.
Med en dødsfaldssum på 300.000 kr. vil der blive udbetalt 300.000 kr.
Hvis du er blevet passivt medlem eller har fravalgt dødsfaldssummen, vil der i stedet blive
udbetalt:
Aldersopsparing, afgiftsfri .............................. 10.000 kr.
Resten (260.000 minus 40 % i afgift) ........... 156.000 kr.
I alt .............................................................. 166.000 kr.
Selvom dødsfaldssummen er mindre end opsparingen, betyder det stadig noget, om du har
den. Det skyldes, at dødsfaldssummen er en skattefri forsikring:
Pensionsopsparingen er på 450.000 kr. De 20.000 kr. heraf er Aldersopsparing.
Med en dødsfaldssum på 300.000 kr. vil der blive udbetalt:
10