Pensionsvejledning01012022 - Flipbook - Side 37
Industriens Pension: Pensionsvejledning
Medlemmer uden ret til supplerende seniorpension
Det er kun forsikring ved erhvervsevnetab oprettet som syge- og ulykkesforsikring med
solidarisk præmie, der kan udbetales som supplerende seniorpension. Medlemmer, der
alene har en individuel forsikring ved erhvervsevnetab i Industriens Pension, kan fravælge
denne forsikring, så de i stedet kan få en forsikring ved erhvervsevnetab oprettet som sygeog ulykkesforsikring med solidarisk præmie, der kan udbetales som supplerende
seniorpension.
Det er et krav, at der kommer indbetaling fra en arbejdsgiver. Hvis der ikke kommer
indbetaling fra en arbejdsgiver, er det ikke muligt at blive omfattet af forsikringen ved
erhvervsevnetab oprettet som syge- og ulykkesforsikring med solidarisk præmie.
Medlemmer med pensionsopsparing med gennemsnitsrente
Den 1. december 2011 gik Industriens Pension over til markedsrente. Det betød, at de fleste
medlemmer fik ændret deres pensionsopsparing fra gennemsnitsrente til markedsrente.
Der er dog nogle grupper, der ikke fik ændret deres pensionsopsparing til markedsrente. De
grupper er:
•
•
•
Medlemmer med pensioner og forsikringer, der allerede var under udbetaling den 1.
december 2011.
Medlemmer, der er begyndt at få deres Alderspension udbetalt inden den 1. juni 2012.
Efterladte, der får udbetalinger på grund af dødsfald, der er sket inden den 1. juni 2012.
Der er også enkelte forsikringer med markedsrente, der kan blive ændret til
gennemsnitsrente, når de skal udbetales. Det sker for at sikre en stabil udbetaling i
udbetalingsperioden og gælder bl.a. for passive pensioner ved erhvervsevnetab, passive
børnepensioner og supplerende udbetaling.
Hvis du har pensionsopsparing med gennemsnitsrente, vil det fremgå af din
pensionsoversigt.
For pensionsopsparing med gennemsnitsrente gælder, at hvis du er blevet medlem efter 1.
juli 1999, anvendes en opgørelsesrente på 1,0 % og 1,5 %, mens der for medlemmer
optaget før denne dato anvendes både 1,0 %, 1,5 % og 2,5 %.
Hvis du har Ekstrapension, er den dog med markedsrente.
Omkostninger trækkes fra pensionsopsparingen.
Ny dækning ved død pr. 1. april 2018
Industriens Pension indførte pr. 1. april 2018 nye dækninger ved død.
Medlemmer, der den 1. april 2018 havde en rateforsikring ved død og eventuelt en
dødsfaldssum, fik ændret deres forsikring ved død, så udbetalingen ved død før
pensionering mindst svarede til opsparingen.
Ændringerne blev dog ikke indført for:
•
•
Medlemmer, som inden den 1. april 2018 er begyndt at få udbetalt deres livslange
pension eller ratepension.
Medlemmer, som ikke har en ratepension.
37