Pensionsvejledning01012022 - Flipbook - Side 28
Industriens Pension: Pensionsvejledning
FORSIKRING VED VISSE KRITISKE SYGDOMME
Du kan have ret til at få en skattefri engangsudbetaling fra Industriens Pension, hvis du får
en af disse kritiske sygdomme:
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
K.
L.
M.
N.
O.
P.
Q.
R.
S.
T.
U.
V.
Visse ondartede former for kræft
Blodprop i hjertet
Bypassoperation eller ballonudvidelse af kranspulsåreforkalkning i hjertet
Hjerteklapkirurgi
Sygdomme i hovedpulsåren
Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen)
Følger efter hjerne- eller hjernehindebetændelse
Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
Multipel sklerose og neuromyelitis optica
Motorneuronsygdomme
Visse former for muskelsvind
Parkinsons sygdom
Alzheimers sygdom
Følger efter borreliainfektion
AIDS
Organtransplantationer eller varig dialyse
Blindhed
Døvhed
Større forbrændinger, forfrysninger eller ætsninger
Hjertesygdom (kardiomyopati)
Lewy Body demens
I forsikringsbetingelsernes kapitel 2, § 2, kan du læse mere om betingelserne i forhold til de
diagnoser, som skal være stillet, for at du har ret til udbetaling.
Størrelsen af den skattefri engangsudbetaling fremgår af din pensionsoversigt. Der kan ske
udbetaling én gang for hver dækningsberettiget diagnose. Der skal være gået mindst 6
måneder mellem hver af de diagnoser, der giver ret til udbetaling. Diagnosen skal være
stillet, mens du er dækket af forsikringen.
Forsikringen udbetales, når Industriens Pension har sikret, at kravene i
forsikringsbetingelserne er opfyldt.
Industriens Pension kan kræve, at du dækker eventuelle udgifter til oversættelse, hvis
der er helbredsoplysninger, som ikke er på dansk, og som Industriens Pension
vurderer er nødvendige for at kunne bedømme, om der er ret til udbetaling.
Hvis der sker ændringer i, hvilke sygdomme forsikringen dækker, gælder ændringerne kun
fremadrettet. Det betyder, at hvis forsikringen bliver udvidet, så den dækker en sygdom, som
du allerede har haft, får du ikke ret til udbetaling på grund af sygdommen.
I afsnittet om ”Valgfrie forsikringer” kan du læse mere om, hvilke muligheder du har for at
ændre på størrelsen af din engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme.
28