Pensionsvejledning231003 - Flipbook - Side 6
Industriens Pension: Pensionsvejledning
DIN ARBEJDSMARKEDSPENSION
De fleste medlemmer er omfattet af følgende:
Ved pensionering:
•
•
•
Aldersopsparing.
Livslang pension.
Ratepension.
Ved død inden pensionering:
•
•
Udbetaling af dødsfaldssum.
Hvis opsparingen er større end dødsfaldssummen, udbetales også den del af opsparingen,
der overstiger dødsfaldssummen.
Ved død efter pensionering:
•
•
Hvis der er tilvalgt en garantiperiode for den livslange pension, udbetales et beløb svarende til pensionen i resten af garantiperioden.
Den del af ratepensionen og Aldersopsparingen, der endnu ikke er udbetalt.
Ved tab af erhvervsevne:
•
•
•
Engangsudbetaling ved varigt tab af minimum halvdelen af erhvervsevnen i alle erhverv.
Pension ved varigt tab af minimum 2/3 af erhvervsevnen i alle erhverv.
Betalingsfritagelse ved varigt tab af minimum 2/3 af erhvervsevnen i alle erhverv.
Ved visse kritiske sygdomme:
•
Engangsudbetaling.
Har man af det offentlige fået ret til seniorpension, kan man have ret til supplerende seniorpension fra Industriens Pension.
På din pensionsoversigt og på Min side på vores hjemmeside kan du se, hvordan du er dækket.
Pensionsordningen er med markedsrente, og alle forsikringer er ugaranterede. I afsnittet ”Markedsrente og risiko” kan du læse mere om, hvad det betyder.
Indbetaling til din pension
Det er din arbejdsgiver, som skal indbetale hele det aftalte pensionsbidrag til Industriens Pension. I Industriens Overenskomst og i den Fødevareindustrielle Overenskomst er indbetalingen
fastsat til 12 % af lønnen. Arbejdsgiverandelen er 10 %, og lønmodtagerandelen er 2 %. Der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingen. Det er Industriens Pension, der beregner
og indbetaler arbejdsmarkedsbidraget på 8 % af indbetalingen.
I de fleste andre overenskomster, der giver ret til indbetaling til Industriens Pension, er pensionsbidraget også fastsat til 12 % af lønnen, men der er enkelte overenskomster, hvor der er
fastsat en højere eller lavere indbetaling. Det kan også lokalt være aftalt, at indbetalingen skal
være højere.
6