Forsikringsbetingelser01012022 - Flipbook - Side 7
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
Stk. 7
I perioden, hvor den forsikrede er forsikret uden indbetaling i henhold til stk. 1 eller 2, bliver
den forsikrede ikke omfattet af eventuelle ændringer af ydelsessammensætningen i
pensionsordningen, medmindre andet fremgår af pensionsoversigten. Det samme gælder
forsikrede, der er passive medlemmer, forsikrede med betalingsfritagelse, forsikrede der får
eller har fået udbetalt ratepension eller livslang pension, og forsikrede der er eller har været
ansat i fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige
begrænsninger.
Stk. 8
Når en forsikret bliver passivt medlem, bortfalder en eventuel ret til:
• engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne i henhold til § 7
• pension ved erhvervsevnetab og betalingsfritagelse i henhold til § 8
• dødsfaldssum i henhold til § 14
• engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme i henhold til kapitel 2
”Forsikringsbetingelser for visse kritiske sygdomme”.
Passiv pension ved erhvervsevnetab kan være opretholdt for enkelte medlemmer, hvilket vil
fremgå af forsikredes pensionsoversigt efter overgangen til passivt medlem.
FORSIKRINGER
§ 5 Pensionsoversigt
Pensionsoversigten viser, hvilke forsikringsydelser der er ret til ved visse kritiske sygdomme,
erhvervsevnetab eller død og størrelsen af ydelserne. Pensionsoversigten indeholder også en
oversigt over, hvilke forsikringsydelser den forsikrede kan få ret til ved alderspensionering og
en prognose for ydelsernes størrelse.
Oplysningerne i pensionsoversigten er betinget af, at de forudsætninger, der er anført i
oversigten, og de øvrige forudsætninger og betingelser for ret til ydelserne er opfyldt.
Stk. 2
Indbetaling til Industriens Pension på grund af fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på
grund af helbredsmæssige begrænsninger giver den forsikrede ret til at være omfattet af en
ordning uden forsikringsydelser ved erhvervsevnetab. Det samme gælder, hvis forsikrede har
fået ret til offentlig førtidspension. Hvis den forsikrede ved ansættelsen i fleksjob eller anden
støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger allerede var omfattet af en
ordning med forsikringsydelser ved erhvervsevnetab i Industriens Pension, kan disse
forsikringsydelser dog opretholdes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Den forsikrede
har pligt til at meddele Industriens Pension, hvis indbetalingen sker på grund af ansættelse i
fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger, eller
hvis forsikrede har fået ret til offentlig førtidspension. Har hverken forsikrede eller
arbejdsgiveren meddelt Industriens Pension, at forsikrede er ansat i fleksjob eller anden støttet
beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger, eller at forsikrede havde fået ret
til offentlig førtidspension, vil forsikrede være omfattet af en anden ydelsessammensætning
end den, der fremgår af pensionsoversigten.
Stk. 3
Forsikrede, der ikke er omfattet af stk. 2, men varigt har mistet en del af deres erhvervsevne,
inden de bliver omfattet af pensionsordningen, skal meddele dette til Industriens Pension, da de
kan være omfattet af en pensionsordning uden forsikringsydelser ved erhvervsevnetab.
7