Forsikringsbetingelser01012021 - Flipbook - Side 7
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
Stk. 8
Når en forsikret bliver passivt medlem, bortfalder en eventuel ret til:
engangsudbetaling ved tab af erhvervsevne i henhold til § 7
pension ved erhvervsevnetab og betalingsfritagelse i henhold til § 8
dødsfaldssum i henhold til § 14
engangsudbetaling ved visse kritiske sygdomme i henhold til kapitel 2
”Forsikringsbetingelser for visse kritiske sygdomme”.
Passiv pension ved erhvervsevnetab kan være opretholdt for enkelte medlemmer, hvilket vil
fremgå af forsikredes pensionsoversigt efter overgangen til passivt medlem.
FORSIKRINGER
§ 5 Pensionsoversigt
Pensionsoversigten viser, hvilke forsikringsydelser der er ret til ved visse kritiske sygdomme,
erhvervsevnetab eller død og størrelsen af ydelserne. Pensionsoversigten indeholder også en
oversigt over, hvilke forsikringsydelser den forsikrede kan få ret til ved alderspensionering og
en prognose for ydelsernes størrelse.
Oplysningerne i pensionsoversigten er betinget af, at de forudsætninger, der er anført i
oversigten, og de øvrige forudsætninger og betingelser for ret til ydelserne er opfyldt.
Stk. 2
Indbetaling til Industriens Pension på grund af fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på
grund af helbredsmæssige begrænsninger giver den forsikrede ret til at være omfattet af en
ordning uden forsikringsydelser ved erhvervsevnetab. Det samme gælder, hvis forsikrede har
fået ret til offentlig førtidspension. Hvis den forsikrede ved ansættelsen i fleksjob eller anden
støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger allerede var omfattet af en
ordning med forsikringsydelser ved erhvervsevnetab i Industriens Pension, kan disse
forsikringsydelser dog opretholdes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Den forsikrede
har pligt til at meddele Industriens Pension, hvis indbetalingen sker på grund af ansættelse i
fleksjob eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger, eller
hvis forsikrede har fået ret til offentlig førtidspension. Har hverken forsikrede eller
arbejdsgiveren meddelt Industriens Pension, at forsikrede er ansat i fleksjob eller anden støttet
beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger, eller at forsikrede havde fået ret
til offentlig førtidspension, vil forsikrede være omfattet af en anden ydelsessammensætning
end den, der fremgår af pensionsoversigten.
Stk. 3
Forsikrede, der ikke er omfattet af stk. 2, men varigt har mistet en del af deres erhvervsevne,
inden de bliver omfattet af pensionsordningen, skal meddele dette til Industriens Pension, da de
kan være omfattet af en pensionsordning uden forsikringsydelser ved erhvervsevnetab.
Stk. 4
Hvis indbetalingen fra arbejdsgiveren ikke er tilstrækkelig til at betale for alle
forsikringsydelserne, er Industriens Pension berettiget til at sætte nogle af forsikringsydelserne
ned eller helt at lade dem bortfalde.
§ 6 Valgfrie ydelser
Industriens Pension kan give de forsikrede i arbejdsmarkedspensionsordningen mulighed for
individuelt at vælge størrelsen af de enkelte forsikringer inden for rammerne af de regler,
7