Forsikringsbetingelser01012021 - Flipbook - Side 6
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
opretholdes forsikringsdækningen ved visse kritiske sygdomme, tab af erhvervsevne og død i
fuldt omfang i 12 måneder (forsikring uden indbetaling), medmindre andet er aftalt, jf. stk. 2 og
3, dog ikke ud over den periode, der kan dækkes af pensionsopsparingen. Forsikring uden
indbetaling kan dog aldrig løbe længere end til folkepensionsalderen. Efter udløb af perioden
med forsikring uden indbetaling overgår forsikringen til passiv forsikring (fripolice), og
forsikringsydelserne sættes ned eller bortfalder, medmindre andet aftales, jf. stk. 4.
Nedsættelse af forsikringsydelserne som følge af manglende indbetaling sker efter meddelelse
til forsikrede.
Stk. 2
Forsikrede kan, efter indbetalingen i henhold til § 1, stk. 1, er indstillet og senest inden
overgang til passiv forsikring (fripolice), indgå aftale med Industriens Pension om at forlænge
perioden med fortsat forsikring uden indbetaling med op til 24 måneder, dog ikke ud over den
periode, der kan dækkes af pensionsopsparingen. Perioden kan ikke forlænges ud over
folkepensionsalderen.
Stk. 3
Forsikrede med forsikring uden indbetaling kan meddele Industriens Pension, at perioden med
forsikring uden indbetaling fravælges. Forsikringen ændres da til passiv forsikring (fripolice),
og forsikringsydelserne sættes ned eller bortfalder med virkning fra den 1. i måneden efter, at
Industriens Pension har modtaget forsikredes meddelelse om fravalget.
Stk. 4
Forsikrede kan, efter indbetalingen er indstillet og senest inden overgang til passiv forsikring
(fripolice), indgå aftale med Industriens Pension om helt eller delvist at opretholde
forsikringsydelserne ved at indbetale for egen regning.
Indstilles indbetalingen for egen regning før det tidspunkt, der er fastsat i pensionsoversigten,
ændres forsikringen til passiv forsikring (fripolice), og forsikringsydelserne sættes ned eller
bortfalder, fra indbetalingen ophørte. Nedsættelse eller bortfald af forsikringsydelserne som
følge af manglende indbetaling sker efter meddelelse til forsikrede.
Stk. 5
Indstilles indbetalingen, inden den forsikrede har nået folkepensionsalderen, har fået ret til
pension ved erhvervsevnetab eller er begyndt at få udbetalt pension i henhold til §§ 10-12, og
har forsikringen ikke opnået en mindsteværdi, der er fastsat af Industriens Pension og anmeldt
til Finanstilsynet, ophæves forsikringen. Ophævelse af forsikringen som følge af manglende
indbetaling sker efter meddelelse med mindst en uges varsel til forsikrede.
Stk. 6
Indbetalingen vil senere kunne genoptages efter samme regler, som gælder ved forsikringens
oprettelse, jf. § 1.
Stk. 7
I perioden, hvor den forsikrede er forsikret uden indbetaling i henhold til stk. 1 eller 2, bliver
den forsikrede ikke omfattet af eventuelle ændringer af ydelsessammensætningen i pensionsordningen, medmindre andet fremgår af pensionsoversigten. Det samme gælder forsikrede,
der er passive medlemmer, forsikrede med betalingsfritagelse, forsikrede der får eller har fået
udbetalt ratepension eller livslang pension, og forsikrede der er eller har været ansat i fleksjob
eller anden støttet beskæftigelse på grund af helbredsmæssige begrænsninger.
6