Forsikringsbetingelser01012021 - Flipbook - Side 26
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
KAPITEL 4 INDUSTRIENS PENSIONS SUNDHEDSORDNING
§ 1. Om sundhedsordningen
Industriens Pensions Sundhedsordning er et tillægsprodukt til
arbejdsmarkedspensionsordningen for såvel forsikrede og virksomheder omfattet af
arbejdsmarkedspensionsordningen som for forsikrede og virksomheder uden for
arbejdsmarkedspensionsordningen.
Vilkårene for Industriens Pensions Sundhedsordning er derfor forskellige fra vilkårene for
arbejdsmarkedspensionen.
Stk. 2
Der er ret til Industriens Pensions Sundhedsordning for forsikrede, som har fået meddelelse
fra Industriens Pension om, at de har ret til Industriens Pensions Sundhedsordning på de af
Industriens Pensions fastsatte vilkår og med det indhold, som fremgår af meddelelsen til den
enkelte forsikrede.
§ 2. Industriens Pensions Sundhedsordning – sundhedsprofil
Sundhedsprofil giver ret til at få udarbejdet en personlig sundhedsprofil samt at få individuel
rådgivning om, hvordan sundhedstilstanden eventuelt kan forbedres.
§ 3. Industriens Pensions Sundhedsordning – tværfaglig behandling
Industriens Pensions Sundhedsordning giver ret til tværfaglig behandling hos kiropraktor,
fysioterapeut, zoneterapeut, massør eller akupunktør, hvis forsikrede får skader og problemer i
bevægeapparatet, herunder arm- og bensmerter, iskias samt hovedpine, der er opstået som
følge af arbejdsrelaterede belastninger.
Ved bevægeapparatet forstås led, muskler og sener i ryg, skuldre, nakke, knæ, albuer og
håndled.
Stk. 2
Endvidere omfatter Industriens Pensions Sundhedsordning også rådgivning så som:
Telefonisk krisehjælp fra psykolog i forbindelse med hændelser på arbejdspladsen
Telefonisk og webbaseret misbrugsrådgivning (alkohol, medicin, euforiserende stoffer),
hvor misbruget er begrundet i hændelser på arbejdspladsen.
§ 4. Industriens Pensions Sundhedsordning – guide til sundhedsvæsenet
Guide til sundhedsvæsenet giver ret til rådgivning om frit sygehusvalg, ventetider,
behandlingsgaranti, mulighed for genoptræning, aktindsigt, kommunikation med læge og
hospital, procedurer for at klage og tilskud til medicin.
§ 5. Fastlæggelse af behandlingsforløbet
Behandlingen ydes i samarbejde med en eller flere af Industriens Pension udpegede
leverandører, som står for behandlingen, og som fastlægger behandlingsforløbet.
26