Forsikringsbetingelser01012021 - Flipbook - Side 12
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
Stk. 2
Ret til udbetaling af ydelser ved tab af erhvervsevne og visse kritiske sygdomme er en
personlig ret for forsikrede, der bortfalder ved forsikredes død.
Stk. 3
Industriens Pension kan udbetale mindre forsikringsydelser som engangsbeløb efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3. Det er et krav, at den livslange pension
størrelsesmæssigt er under den i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3, fastsatte grænse,
efter at opsparingen til ratepension er overført til den livslang pension, for at der kan ske
udbetaling som et engangsbeløb. Forsikringerne stopper herefter.
Stk. 4
Små udbetalinger, der ikke overstiger en af Industriens Pension fastsat mindsteværdi,
udbetales ikke.
Stk. 5
Afgifter og skatter, som det i henhold til gældende lov påhviler Industriens Pension at indbetale
til myndighederne, fragår udbetalingen.
§ 17 Udbetaling når forsikrede går på pension
Ydelser ved alderspensionering kan udbetales, når forsikrede når den
pensionsudbetalingsalder, der er angivet i pensionsoversigten, og forsikrede har anmodet om
udbetaling. Den forsikrede kan ikke fortryde en anmodning om udbetaling, når udbetalingen er
sat i gang.
Stk. 2
Hvis den forsikrede ikke har nået folkepensionsalderen, er det en betingelse for retten til
udbetaling af ratepension og udbetaling af livslang pension, at der ikke bliver indbetalt fra en
arbejdsgiver. Begrænsningen omfatter ikke ratepension og livslang pension, der er
Ekstrapension.
§ 18 Begunstigelse
Hvis den forsikrede ikke har meddelt Industriens Pension, at en eller flere personer skal være
begunstigede, udbetales forsikringen til “nærmeste pårørende”, jf. forsikringsaftalelovens §
105 a.Stk. 2
Den gruppe af modtagere, der kan tilgodeses ved at blive indsat som begunstiget til
dødsfaldssummen samt de øvrige udbetalinger ved død, er nærmere beskrevet i
pensionsvejledningen.
Stk. 3
Et pengeinstitut, finansieringsselskab eller lignende kan ikke som begunstiget få ret til
udbetalinger fra Industriens Pension, og en skriftlig meddelelse fra forsikrede om indsættelse
af et pengeinstitut, finansieringsselskab eller lignende som begunstiget den 1. juli 2007 eller
senere vil derfor i enhver henseende være ugyldig.
Stk. 4
Henvisningen i stk. 1 til forsikringsaftalelovens § 105 a gælder med virkning fra den 1. januar
2021 ikke længere for de forsikringer, der var i kraft ved udgangen af 2007. Hvis den
forsikrede ønsker, at udbetalingen skal ske til nærmeste pårørende, som angivet i
forsikringsaftalelovens § 105 a, skal den forsikrede selv ændre begunstigelsen.
12