Forsikringsbetingelser-2023 - Flipbook - Side 10
Industriens Pension: Almindelige forsikringsbetingelser for forsikringer i Arbejdsmarkedspensionen
Dør forsikrede, inden aldersopsparingen er udbetalt, og efter udbetaling af livslang pension i
henhold til § 12 eller ratepension i henhold til § 10 er begyndt, udbetales et beløb ved død
(livsforsikring) svarende til pensionsopsparingen til aldersopsparing, medmindre forsikrede har
fravalgt det.
Dør forsikrede, inden kapitalpensionen er udbetalt, og efter udbetaling af livslang pension i
henhold til § 12 eller ratepension i henhold til § 10 er begyndt, udbetales et beløb ved død
svarende til pensionsopsparingen til kapitalpension (livsforsikring eller rateforsikring),
medmindre forsikrede har fravalgt det.
§ 10 Ratepension (livsbetinget livsforsikring i rater)
Ratepension udbetales månedligt i 15 år. Den forsikrede kan vælge en anden
udbetalingsperiode, inden udbetalingen er begyndt. Uanset den valgte udbetalingsperiode skal
udbetaling af ratepension senest begynde 17 år efter, den forsikrede har nået
folkepensionsalderen, og sidste udbetaling må ikke ske senere end 27 år efter, medlemmet
har nået folkepensionsalderen.
Stk. 2
Dør forsikrede, efter udbetaling af livslang pension i henhold til § 12 er begyndt, men inden
udbetaling af ratepension, jf. stk. 1, er begyndt, udbetales en rateforsikring ved død
(rateforsikring), svarende til pensionsopsparingen til ratepension, til de efterladte, medmindre
forsikrede har fravalgt det. Hvis forsikrede afgår ved døden efter at have bedt om udbetaling,
kommer de resterende års ratepension til udbetaling til de efterladte.
Stk. 3
Forsikrede kan vælge, at aldersopsparing omfattet af § 9 helt eller delvist skal anvendes til
ratepension. Den del, der anvendes til ratepension, skal overstige et mindstebeløb fastsat af
Industriens Pension. Udbetaling sker som beskrevet i stk. 1 og 2. Når udbetaling som
ratepension er begyndt, kan forsikrede ikke fortryde udbetalingen med den virkning, at resten
af opsparingen udbetales som engangsbeløb.
§ 11 Ophørende pension (ophørende opsat livrente)
Ophørende pension udbetales månedligt i 10 år.
Stk. 2
Retten til ophørende pension bortfalder senest, når den forsikrede afgår ved døden.
Stk. 3
Dør forsikrede, efter udbetaling af livslang pension i henhold til § 12 er begyndt, men inden
udbetaling af ophørende pension er begyndt i henhold til stk. 1, og inden udbetaling af
ratepension i henhold til § 10 er begyndt, udbetales en rateforsikring ved død (rateforsikring) til
de efterladte.
§ 12 Livslang pension (opsat livsvarig livrente, livsvarig alderspension)
Livslang pension udbetales månedligt.
Stk. 2
Retten til den livslange pension bortfalder, når den forsikrede afgår ved døden.
Stk. 3
Ved pensionering kan den forsikrede dog vælge at købe en garantiperiode (supplerende
ydelse) til efterladte, se § 15.
10