Årsrapport 2022 godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 9
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2022
INVESTERINGSVIRKSOMHED
Investeringsvirksomhed
anvendes en række andre sammenligningsgrundlag til at vurdere afkastet af de enkelte aktivklasser.
Årets afkast
Årets afkast ligger 0,4 %-point under det fastlagte benchmark. Dette kan primært henføres til
guldrandede obligationer, hvor porteføljen indeholdt en overvægt af danske realkreditobligationer, som blev særlig hårdt ramt af rentestigninger, idet udenlandske, særlig japanske, investorer solgte ud af deres beholdninger.
Resultatet af investeringsvirksomheden blev negativt med 15,0 mia. kr. i 2022 efter omkostninger og før skat. Det svarer til et samlet investeringsafkast for året på -6,5 %.
2022 blev et vanskeligt investeringsår. Væksten
efter Covid-19 fortsatte, men den særdeles lempelige penge- og finanspolitik, der var ført de foregående år, kombineret med stigende energipriser på baggrund af Ukrainekrigen, gav kraftigt
stigende inflation.
Såvel aktier som obligationer faldt
Inflationen fik centralbankerne til at hæve styringsrenterne for første gang i mange år for at
bekæmpe det inflationære pres, hvilket medførte store negative afkast på obligationer. Samtidig førte en strammere likviditet og bekymringen for recession i kølvandet på stigende renter
til, at også aktiemarkedet oplevede kursfald –
særligt for højt prissatte teknologiaktier, hvor
indtjeningen ligger længere ude i fremtiden.
Dermed var der i 2022 ikke den gavnlige effekt
af at have både aktier og obligationer i porteføljen, hvor kursfald på aktier ofte afbødes af stabile eller stigende obligationskurser.
På det noterede aktiemarked, hvor Industriens
Pension har investeret 54 mia. kr., blev afkastet
på danske aktier -10,6 %, mens udenlandske aktier realiserede et afkast på -17,0 %.
Investment grade obligationer (7 mia. kr.) var meget negativt påvirket af rentestigninger, særligt i
USA, og gav dermed et afkast på -16,9 %. High
yield obligationer (9 mia. kr.) var ligeledes negativt påvirket af udvidede kreditspænd og gav et
afkast på -12,2 %, mens afkastet fra emerging
markets obligationer (20 mia. kr.) var -14,2 % som
følge af amerikanske rentestigninger, idet en
stor del af obligationerne er USD-udstedelser.
De guldrandede obligationer (29 mia. kr.), herunder særligt realkreditobligationer, blev hårdt
ramt af rentestigninger og gav et afkast på -12,9
%.
Den strategiske afdækning af rente- og inflationsrisikoen påvirkede årets afkast positivt som
følge af stigende inflationsforventninger og renter i Europa. Afdækningen betød, at det negative afkast på obligationer blev delvis afbødet,
idet afdækningsbidraget blev på 2,7 %-point
målt på årets samlede afkast.
For børsnoterede aktiver anvendes relevante
benchmarks, som er anført i tabellen. For de
unoterede investeringer, hvor der ikke er lignende relevante benchmarks, anvendes de opnåede afkast. For de unoterede investeringer
Infrastruktur skilte sig ud
Den samlede portefølje af unoterede investeringer udgør 82 mia. kr. Der investeres i unoterede
virksomheder, infrastrukturaktiver, ejendomme
og lån. Størstedelen er investeret i unoterede
virksomheder (32 mia. kr.) og infrastrukturaktiver
(25 mia. kr.).
Tabel 7
Hovedparten af de unoterede investeringer foretages gennem fonde og co-investeringer med
disse. Investeringer i danske ejendomme sker
dog i form af direkte investeringer. Det samme
gælder langsigtede investeringer i en række infrastrukturaktiver med stabile og forudsigelige
cash flows. Investeringer af denne type foretages sammen med lokale partnere.
Afkastet af investeringerne i unoterede virksomheder (private equity) var naturligvis påvirket af
den negative udvikling på de børsnoterede aktier, og året endte med et afkast på -4,5 %.
På grund af de stærke underliggende økonomier i USA og Europa leverede buy out-markedet et positivt afkast i 2022, mens venturemarkedet, der er domineret af opstartsvirksomheder
og små selskaber indenfor særligt IT og Sundhedssektoren, leverede et negativt afkast.
Afkast på aktiver 2022
Afkast (%)
Benchmark
-12,9
-11,6
2,0
2,0
Virksomhedsobligationer, high yield
-12,2
-12,9
Obligationer, emerging markets
-14,2
-13,8
Obligationer, investment grade
-16,9
-16,4
Aktier, danske
-10,6
-12,1
Aktier, udenlandske
-17,0
-16,7
Unoterede aktier
-4,5
-4,5
Ejendomme
-6,9
-6,9
Infrastruktur
17,9
17,9
Total
-6,0
-5,5
Total inkl. afdækning af passiver
-6,5
-6,1
Guldrandede obligationer
Øvrig kredit
9