Årsrapport 2022 godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 23
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2022
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS REVISIONSPÅTEGNING
Centralt forhold ved revisionen
Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen
Måling af unoterede investeringer
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller for måling af unoterede investeringer.
Unoterede investeringer omfatter primært investeringer i kapitalfonde og unoterede aktier, som indgår
i balancen i regnskabsposterne ”andre finansielle investeringsaktiver” og ”investeringsaktiver tilknyttet
markedsrenteprodukter” med i alt 67.217 mio. kr., svarende til 30 % af de samlede investeringsaktiver.
Unoterede investeringer omfatter tillige investeringer i ejendomme og infrastruktur (havvindmøller og
solcelleanlæg), som indgår i balancen i regnskabsposterne ”investeringer i tilknyttede og associerede
virksomheder” og ”investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” med i alt 8.396 mio. kr., svarende til 4 % af de samlede investeringsaktiver.
Unoterede investeringer måles til skønnet dagsværdi. Det regnskabsmæssige skøn over dagsværdi er
baseret på værdiansættelsesmodeller, data og betydelige forudsætninger, der ikke er direkte observerbare for tredjemand. Ændringer i de betydelige forudsætninger, som indgår i det regnskabsmæssige skøn, kan have en væsentlig påvirkning på regnskabet.
Vi fokuserede på måling af unoterede investeringer, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er
komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skønsmæssig usikkerhed.
For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen
for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om
de var udført på konsistent basis.
Vi vurderede og testede de af ledelsen anvendte værdiansættelsesmodeller.
Vi testede stikprøvevist sammenhængen mellem de anvendte forudsætninger, data og beregningen
af dagsværdier.
Vi testede stikprøvevist anvendte dagsværdier til relevant rapportering fra eksterne fund managers.
Vi udfordrede de betydelige forudsætninger, som indgår i det regnskabsmæssige skøn, der ligger til
grund for beregning af dagsværdier, ud fra vores kendskab til porteføljen og markedsudviklingen.
Vi vurderede, om oplysningerne om de unoterede investeringer var passende.
Der henvises til årsregnskabets omtale af ”Regnskabsmæssige skøn” i note 1 samt af ”Kapitalandele i
tilknyttede virksomheder”, ”Kapitalandele i associerede virksomheder” og ”Investeringsaktiver tilknyttet markedsrenteprodukter” i note 10, 11, 12 og 22.
Måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter
Selskabet har hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter for i alt 209.716 mio. kr., svarende
til 90 % af den samlede balance.
Hensættelserne består primært af livsforsikringshensættelser til markedsrente på 194.651 mio. kr. og
til gennemsnitsrente på 6.826 mio. kr. samt erstatningshensættelser til syge- og ulykkesforsikring på
8.238 mio. kr.
Opgørelserne er baseret på dagsværdien af de tilhørende aktiver i relation til markedsrente og aktuarmæssige principper i relation til øvrige hensættelser og involverer væsentlige regnskabsmæssige
skøn, som er knyttet til de aktuarmæssige forudsætninger om den tidsmæssige placering og omfang
af fremtidige betalinger til medlemmerne.
Betydelige aktuarmæssige forudsætninger omfatter rentekurve til tilbagediskontering, levetider, dødelighed, invaliditet, tilbagekøbssandsynlighed og omkostninger.
Vi fokuserede på måling af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad
af skønsmæssig usikkerhed.
Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrørende opgørelse af hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere
risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kontroller, som vi planlagde at basere os på, testede
vi, om de var udført på konsistent basis.
Vi vurderede de af selskabet anvendte aktuarmæssige metoder og modeller samt anvendte forudsætninger og foretagne beregninger.
Vi vurderede og udfordrede de anvendte metoder og modeller og betydelige forudsætninger i form af
rentekurve til tilbagediskontering, levetider, dødelighed, invaliditet, tilbagekøbssandsynlighed og omkostninger ud fra vores branchekendskab med henblik på at vurdere, om disse er i overensstemmelse
med regulatoriske og regnskabsmæssige krav. Dette omfattede en vurdering af kontinuiteten i grundlaget for opgørelsen af hensættelser.
Vi testede stikprøvevist beregningen af de opgjorte hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter.
Vi vurderede, om oplysningerne om hensættelserne var passende.
Der henvises til årsregnskabets omtale af ”Regnskabsmæssige skøn” i note 1 samt af ”Hensættelser til
forsikrings- og investeringskontrakter” i note 14 og 15.
23
