Aarsrapport 2021 - Flipbook - Side 6
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2021
HOVEDTAL OG REGNSKABSRESUME
Balancen
De samlede aktiver steg med 32,9 mia. kr. fra
205,7 mia. kr. i 2021 til 238,6 mia. kr. ved udgangen af 2021. I de seneste fem år er selskabets
balance vokset med 81,2 mia. kr.
De samlede hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter udgør ultimo 2021 i alt 219,5
mia. kr. Heraf udgør hensættelserne til markedsrenteordningen 202,8 mia. kr., mens hensættelserne i gennemsnitsrentemiljøet, som alene omfatter pensionerede medlemmer, udgør 7,4 mia.
kr. inkl. såvel individuelle som kollektive bonuspotentialer. Hertil kommer hensættelserne i
syge- og ulykkesforsikringen på 9,2 mia. kr. I
markedsrenteordningen tilskrives afkastet fuldt
ud til medlemmerne i indtjeningsåret, mens opsparingen hos medlemmerne på gennemsnitsrente tilskrives en kontorente, som i 2021 udgjorde 3,5 % efter skat.
Egenkapitalen voksede i 2021 til 6,5 mia. kr., og
det samlede kapitalgrundlag udgjorde ved årets
udgang 11,0 mia. kr.
Begivenheder efter regnskabsårets
afslutning
Der er ikke fra balancedagen og frem til i dag
indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af
årsregnskabet.
6