Sæt pris på bynatur 2023 - Flipbook - Side 9
Elementer i værdiberegningen af parker og natur
Når værdien af et grønt område skal beregnes, giver det kun mening at forholde sig til
værdien i forbindelse med en forandring, for eksempel i forbindelse med udvikling af en
ny planlægningsstrategi, et byudviklingsprojekt eller en udvidelse af en parkeringsplads.
En ny park i et område vil give stor rekreativ værdi, mens en udvidelse af en park i
et byområde med mange parker skaber væsentligt mindre rekreativ værdi for byens
borgere.
Værdien af grønne områder skal således betragtes i sammenhæng med den aktuelle
udbudssituation og de ændringer, der foreslås.
De beregnede værdier fra husprismodellen er en model og dermed en forsimpling af
virkeligheden. Modellen kan ikke fange den fulde kompleksitet, som virkeligheden
repræsenterer. Modellen har dog den fordel, at værdiberegningerne kan generaliseres
og give et godt overblik over rekreativ værdi i forskellige områder.
Værdien af en ændring i adgang til et rekreativt grønt område kan beregnes, hvis man
kender afstanden før og efter til nærmeste grønne område, prisen på boligen og et
parameter estimat fra husprismodellen.
Læs mere om projektforløbet på universitets hjemmeside her:
projekter.au.dk/vaerdien-af-groenne-omraader/
Læs den videnskabelige rapport
”Sæt pris på parker & natur” fra
DCE - Nationalt Center for Miljo og Energi.
VELFÆRDSØKONOMISK VÆRDI - velfærdsøkonomisk
værdi er den værdi som borgerne tilsammen opnår. Det udtrykkes
i monetære termer. Med andre ord er økonomisk værdi en måling
af, hvor meget en ressource eller aktivitet er værd i kroner og øre.
I forbindelse med etablering af en park eller naturområde, kan
redskabet beskrive den rekreative velfærdsgevinst for beboerne i
naboområderne til parken eller naturarealet. Den beregnede værdi
kan indgå direkte i en cost-benefit-analyse af projektet.
BUFFERAREALER - er grønne områder, der kan findes i
forbindelse med infrastruktur som motorveje, større veje og
jernbaner. Det kan også være ubebyggede byggegrunde, hvor der
ikke er nogen overordnet intention med området. Ofte er de
dækket af træer og hovedfunktionen af sådanne områder er, at
reducere den negative påvirkning af støj og luftforurening, der
kommer af nærliggende infrastruktur.
Ligeledes indeholder industriområder ofte små områder af grønt.
Disse områder består typisk af en velholdt græsplæne potentielt
omgivet af træer og inviterer ikke til rekreative aktiviteter.
Kilde: Seniorforsker Toke Emil Panduro, Aarhus Universitet.
SÆT PRIS PÅ BYNATUR
9