Sæt pris på bynatur 2023 - Flipbook - Side 3
BYNATUR GIVER ØGET VÆRDI.
Vi kender alle den mærkbare forskel i den sansede oplevelse
af byens rum. Men et byggeri eller boligområde stiger også
markant i værdi, når det er omgivet af bynatur.
Dog er det fortsat oplevelsen, at byens grønne rum bliver
nedprioriteret til fordel for anden arealanvendelse i byen.
”Sæt pris på bynatur” er centreret om den økonomiske værdi
af bynatur - og giver eksempler på, hvordan grønne områder
med fordel kan prioriteres på lige fod med byggeri.
Vi præsenterer blandt andet cases fra kommuner, der i foråret
2023 har fuldendt et projektforløb med at udvikle et redskab,
der kan oversætte den rekreative værdi af parker og natur til
kroner og øre.
Der er også andre afledte økonomiske effekter ved at sikre
nærhed til bynatur – for eksempel har studier vist, at
medarbejderes adgang til natur og grønne områder er et
uforløst potentiale, der både kan reducere fravær og øge
produktiviteten.
Vi håber, at du finder inspiration i publikationen og ønsker dig
god læselyst.
Bynatur skaber levende byer,
fordi de giver gode livsbetingelser
for dyr og insekter og øger den
biologiske mangfoldighed.
Green Cities, Denmark
SÆT PRIS PÅ BYNATUR
3