Sæt pris på bynatur 2023 - Flipbook - Side 18
DEN REKREATIVE VÆRDI AF SENGELØSE NATURPARK
- Med etableringen af Sengeløse Naturpark er den gamle grusgrav ændret fra et ubenyttet
bufferareal til et attraktivt område med naturkvaliteter, siger Toke Emil Panduro,
seniorforsker Aarhus Universitet.
- Naturparken har forbedret nærmiljøet for i alt 251 husholdninger, hvilket svarer til en
samlet velfærdsgevinst på 20,9 millioner kroner.
- Sengeløse Naturpark kan betragtes som en kombination af et naturområde og en park
på grund af områdets mange faciliteter. Hvis Naturparken blev defineret som park, ville
beregningerne vise, at husholdningerne oplever en større gevinst, pointerer Toke Emil Panduro.
Området tiltrækker også besøgende udefra, og derfor fanger beregningerne ikke den fulde
rekreative værdi, som området skaber.
VÆRDITILVÆKST FOR HUSHOLDNINGER I
SENGELØSE NATURPARK
Etablering af naturpark (uden adgang til anden natur)
Antal påvirkede husholdninger
251
Gennemsnitlig effekt pr. husholdning
31 tusind kr.
Gennemsnitlig effekt pr. husholdning pr år
930 kr.
Samlet værdi
20,9 mio. kr.
Den samlede gevinst for boligerne ved etablering Sengeløse Naturpark
er 20,9 millioner kroner.
Høje-Taastrup Kommunes projektleder:
METODEN GIVER MÅLBARE OG INFORMATIVE TAL
- Beregningerne kan være med til at belyse for vores politikere, at bynatur er en samfundsøkonomisk og fornuftig investering, mener Kristel Helena Jelstrup Hansen, projektleder,
Høje-Taastrup Kommune.
- Naturparkens totalomkostninger var 5,3 millioner kroner. Den samlede værdi af naturparken
i dag er med husprismodellen opg jort til 21 millioner kroner.
- Det er målbare og informative tal, der kan anvendes i en cost-benefit-analyse.
- Vi har med metoden taget første skridt, mod at udvikle et værdisætningsværktøj, der kan
synliggøre værdien af vores bynatur.
- Men der er forsat et stykke vej til målstregen, mener projektlederen, der gerne ser, at for
eksempel social værdi, klima og biodiversitet samt arealernes størrelse og antal besøgende også
kan indarbejdes i værktøjet.
I parken er også en shelterplads
med fire 6-personer shelters
omkring en bålplads.
Det er målbare og informative tal, der
potentielt kan anvendes i en
cost-benefit-analyse.
Kristel Helena Jelstrup Hansen, projektleder, Høje-Taastrup Kommune
18
SÆT PRIS PÅ BYNATUR