Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 39
GRØN NORM 2.0
EKSEMPLER
PÅ ØKOLOGISK KOMPENSATION
Lomma
Der udarbejdes en plan for, hvordan der skal kompenseres for tabt
naturværdi og økosystemtjenester før et projekt går i gang.
Ejer kommunen området, skal der kompenseres. Er området privatejet
er det op til bygherren, men kommunen vil forsøge at indskrive det i
aftaledokumentet54.
Göteborg
Kompenserer for natur-, kultur- og rekreationsværdier og økosystemtjenester.
Muligheden for kompensation må dog ikke retfærdiggøre upassende og
dårlig planlagte projekter.
Ejer kommunen området, skal der kompenseres. Er området privatejet er
det op til bygherren, men kommunen vil forsøge at indskrive det i aftaledokumentet53.
Odense
Som led i ambitionen om at blive ”Danmarks Grønneste Storby”, vil
Odense plante to vejtræer hver gang, et enkelt fældes. Det er samtidigt
et led i en målsætning om, at have minimum 23.000 vejtræer.
Desuden vil Odense yde endnu bedre erstatningsnatur end det gældende lovkrav, når der gives dispensation til byggeri i beskyttede naturområder33.
Aarhus
Hver gang der fældes et træ i midtbyen, skal der plantes to nye. Det er
et led i en strategi om at plante 10.000 nye træer i byen54.
GREEN CITIES FORESLÅR, at der stilles krav til, at den, der skader naturværdi og økosystemtjenester, som
minimum forpligtes til at yde tilsvarende kompensation.
Både kommuner og private bygherrer bør forpligtes til at anvende økologisk kompensation i byudvikling – men
kun som sidste udvej. Økologisk kompensation bør ikke retfærdiggøre dårligt planlagte projekters konsekvenser.
Der bør desuden stilles krav til, hvor hurtigt foranstaltninger med kompensation skal kunne opnå naturværdi og
økosystemtjenester tilsvarende den skade, der kompenseres for.
39