Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 38
8”
38 GRØN NORM 2.0
ØKOLOGISK KOMPENSATION
Økologisk kompensation er en metode, der bruges til, så vidt muligt, at udligne den
skade og negative påvirkning af naturen, som menneskelig aktivitet forårsager. Det
er en metode, hvormed der kompenseres for den skade, der ikke kan undgås, når vi
eksempelvis bygger i byerne.
Den som skader naturværdi, der har almen interesse,
såsom arter, naturtyper, økosystemfunktioner og
oplevelsesværdi, skal tilføre ny naturværdi eller beskytte
eksisterende værdier, som ellers kunne risikere at gå tabt.”
Naturvärdsverket, miljøforvaltningen i Sverige
Når vi bygger i byerne, bør vi forsøge at skade byområdernes eksisterende naturværdier
mindst muligt, men det er i mange tilfælde uundgåeligt, at der er en negativ påvirkning.
Selvom man igennem god planlægning har forsøgt at afværge så meget skade som muligt,
skal der jo trods alt stadig bygges.
Det er denne skade og dette tab af værdi, som skal kompenseres, således at man undgår, at
der sker et samlet netto-tab af natur i området og i byen50.
Man kan sige, at den, der er nødsaget til at fælde et træ, skal forpligtes til, som minimum,
at plante et nyt.
Bruges i svensk byudvikling
I Sverige bruger man flere steder økologisk kompensation til at sikre bynaturen og alt det,
den tilbyder borgerne.
Når der byudvikles, og økosystemtjenester og naturværdi lider skader, skal der kompenseres, således at tabet opvejes, og der om muligt ikke sker et netto-tab af natur samlet set51.
Det kan eksempelvis være ved at en bygherre, på samme eller nærliggende områder,
planter nye træer, skaber flere levesteder, sørger for at skabe rekreative områder, beskytter nærliggende områder mod udvikling – tiltag der skal kompensere for den bynatur, et
udviklingsprojekt har ødelagt.
Kompensationen sker oftest i kommunernes egne projekter, men også private bygherrer
har anvendt kompensation.
Udgifterne til økologisk kompensation opleves som relativt små, især hos de store bygherrer51.
Danmark og erstatningsnatur
I Danmark kender vi også til kompensation. Dette er dog oftest i forbindelse med værdifuld og beskyttet natur, hvor der skal oprettes erstatningsnatur, hvis et område lider skade
ved større byggerier.
Der gives dispensationer til at bygge i områder, der jo burde være beskyttede, og erfaring har vist, at denne form for erstatningsnatur ikke altid erstatter den tabte naturværdi
fyldestgørende50. Derfor har erstatningsnatur også mødt kritik fra eksempelvis Danmarks
Naturfredningsforening52.
Green Cities mener dog, at der er forskel på, om man har at gøre med beskyttede områder
med særlige naturtyper, hvor beskyttelsen ophæves til fordel for byggeri, eller et område i
byen, der skal udvikles, og hvor der er tale om ‘almindelig’ bynatur.
Derfor kan økologisk kompensation være en god metode til at sikre, at den, der skader
bynaturen forpligtes til at kompensere.
