Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 36
7
36 GRØN NORM 2.0
AFVÆRGEHIERARKIET
Afværgehierarkiet er en tilgang med fire trin, der
bruges til bedre at afværge skade på miljø og natur
forårsaget af menneskelig aktivitet.
Nogle vil måske genkende afværgehierarkiet fra
lovkravet om miljøvurderinger, der ifølge planloven
skal foreligge, før visse typer af byggeri kan godkendes – eksempelvis motorveje, fabrikker og kæmpebyggerier47.
AFVÆRGE-HIERAKIET
1. Undgå skade
2. Minimér skade
3. Reparer skade
4. Kompensér skade
Kilde: AU-rapport, 2018
Afværgehierarkiet er med til at beskytte den allerede eksisterende natur på et område,
men man bør også huske at spørge, hvor meget natur et område potentielt kan rumme
– og tænke dette potentiale med i design og planlægning.
Princippet i hierarkiet kan dog også sagtens anvendes til at afværge skade på naturværdi
og økosystemtjenester i byerne – også ved mindre byggeprojekter.
Hvis et område skal bebygges, fornyes eller lignende, kan projektets påvirkning af området anskues gennem afværgehierarkiets fire trin – for at udarbejde konkrete foranstaltninger, der afværger skade på områdets eksisterende værdier.
Anvendes hierarkiet til økosystemtjenester, vil trinnene kunne se således ud:
FOTO: Ved opførelsen af en ny skole
i Lomma Kommune planlagde man
byggepladsen efter den eksisterende
natur. Derved undgik man at fælde
områdets træer og minimerede
skaden på økosystemtjenester.
Det er usædvanligt at have så mange
ældre træer tæt på nybyggeri, hvilket
også gjorde skolen populær. På bygningerne er der desuden anlagt grønt
tag, der vokser frem over tid.
` Hvordan undgår man først og fremmest skade gennem planlægning, eksempelvis
ved at flytte projektets placering
` Hvis skade ikke kan undgås, hvordan minimeres den så mest muligt, eksempelvis
ved at minimere byggepladsens størrelse
` Hvordan repareres den skade, projektet forventes at forvolde, eksempelvis ved
genopretning af natur
` Hvordan kompenseres der for den forvoldte skade – eksempelvis ved at skabe
natur af samme mængde og kvalitet et andet sted
Kompensation skal først finde sted, når de foregående trin er fulgt, og der stadig er
forvoldt skade på områdets økosystemtjenester – dermed er det en sidste udvej48.