Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 3
GRØN NORM 2.0
GRØN NORM FOR BYNATUR
I sommeren 2019 præsenterede Green Cities det første udspil på vejen mod en Grøn
Norm, hvilket affødte god og konstruktiv feedback. De mange tilbagemeldinger og
kommentarer har været værdifulde i arbejdet med dette udvidede oplæg til en Grøn Norm.
Oplæg til Grøn Norm 2.0 er Green Cities bud på, hvordan vi i praksis kan arbejde med at
få mere og bedre natur ind i alle større byer i Danmark. Normen henvender sig særligt til
politikere, embedsmænd, fagfolk og øvrige ansvarlige for byudvikling.
HVORFOR SKAL VI HAVE EN GRØN NORM?
Stadigt flere flytter til de store byer, hvilket giver et kolossalt pres på de arealer, der
kan udvikles til bynatur og på eksisterende grønne arealer, der ofte søges inddraget
til boligbyggeri.
Derudover står vores samfund overfor kritiske udfordringer med klimaforandringer,
stress og tab af biodiversitet. Mange af disse udfordringer kan løses ved at indtænke
mere og bedre bynatur i byggeriet og i byplanlægningen.
”
Investeringen i grønne kvaliteter er efterspurgt af
borgere og boligsøgende. Det giver en smukkere by,
skaber bedre fysisk og mental sundhed, understøtter
udviklingen af gode fællesskaber, giver en række
miljømæssige fordele og øger antallet af planter og dyr – og
så er det en god samfundsmæssig forretning. Samlet set er
investeringer i grønne kvaliteter en god idé.”
Jane Jegind
By- og kulturrådmand, Odense
Med Grøn Norm 2.0 lægger Green Cities
op til, at der sættes ambitiøse mål for, hvordan
naturen skal have det i byerne i Danmark
3