Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 29
GRØN NORM 2.0
NATURKVALITET
”
I vores arbejde med biodiversitet i byområder tager vi udgangspunkt
i en analyse af naturkvalitet, der kortlægger eksisterende natur og
dens kvalitet, samt den større biologiske kontekst. Det giver, det
bedste udgangspunkt for at se, hvor meget biodiversitet det er
muligt at skabe plads til.”
Rasmus Vincentz
Medstifter af virksomheden Habitats
Naturkvalitet handler hovedsagligt om biologisk mangfoldighed, og forskellige arters muligheder for
vækst i et område. Der findes dog forskellige metoder, der kan måle naturkvalitet.
Eksempelvis udvikler den danske virksomhed Habitats løbende deres naturkvalitetsanalyse, i Sverige
har man udviklet en standardiseret analyse for naturværdi, og en forsker fra Aarhus Universitet har i en
rapport fra 2011 beskrevet og gennemprøvet en analyse43.
Ifølge rapporten fra Aarhus Universitet, kan naturkvaliteten bestemmes ud fra sammensætningen af
planter og den fysiske struktur i et område. Man kan også kalde det biologisk naturkvalitet.
Et område tildeles en samlet score af naturkvaliteten ud fra antallet og typer af plantearter, områdets
og vegetationens struktur, samt vand- og fugtighedsforhold.
ØKONOMI
”
Økonomiske incitamenter står i vejen for, at plads til natur i
byen prioriteres. Men det er kortsigtet, hvis arealernes værdi
alene gøres op i etagekvadratmeter til boliger. Vi er nødt til at
sørge for, at byggeri og bynatur er i bedre balance.”
Susanne Renée Grunkin
Formand, Danske Landskabsarkitekter
Når der skal tages beslutninger om, hvordan byerne skal udvikle sig, så spiller økonomi en væsentlig
rolle. Derfor mener vi, at de økonomiske kvaliteter ved bynatur er vigtige at sætte fokus på.
Der findes ikke en markedsværdi for natur, som der gør for eksempelvis lejligheder, parkeringspladser
eller en liter mælk. Det betyder dog langt fra, at naturen ikke er penge værd.
Tværtimod peger flere studier på, at bynaturen har en stor værdi i kroner og øre – man har bare brug
for værktøjer, der kan måle den.
Det er vigtigt at anerkende værdien af natur, vi skulle jo gerne undgå, at man på uvidende baggrund,
nedprioriterer bynatur for økonomiens skyld. Det kan i virkeligheden være det helt forkerte valg –
økonomisk set.
29