Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 24
5
24 GRØN NORM 2.0
TRÆER I BYEN
Træer er betydningsfuld bynatur, da de har en lang række positive egenskaber for
både klima, by og mennesker.
Ifølge FN-organisationen FAO er træer et led i at begrænse klimaforandringer, da
de optager og lagrer CO2 fra atmosfæren – eksempelvis har et voksent bøgetræ
igennem sin levetid samlet og lagret omkring 4,3 tons CO2 i rødder, stamme og
grene28.
Vi skal tilpasse os større mængder regnvand, og her spiller træerne også en rolle.
Et stedsegrønt træ kan nemlig optage og fordampe omkring 15.000 liter vand om
året.
Bytræer fungerer som filter for luftforurening, understøtter biologisk mangfoldighed og modvirker de højere temperaturer i byer – den såkaldte Urban Heat Island
Effect.
Udover træernes mere praktiske funktioner, har de også sansemæssige og arkitektoniske kvaliteter, der er med til at skabe positive oplevelser og forskønne byen29.
”
Hvis man ser nuanceret på det, har byens træer en
enorm værdi – de håndterer regnvand, giver skygge,
optager CO2, er levested for andre organismer og
forskønner byen. Derfor bør vi passe på dem og blive
bedre til at vise og dokumentere denne værdi, så de ikke
bare fældes til fordel for byggeri.”
Oliver Bühler
Studielektor på Skovskolen, Københavns Universitet
GREEN CITIES FORESLÅR, at alle kommuner bør udvikle en træpolitik, der, inspireret af Frederiksberg
Kommune, beskytter eksisterende træer- både unge og gamle, stiller krav til, at hvis et træ fældes, plantes
der to nye, har fokus på artsdiversitet, hvor hjemmehørende arter prioriteres, og sætter et konkret mål om
at forøge mængden af træer i byen – også i eksisterende bydele.
Derudover foreslår vi, at der stilles krav til at anvende værktøjer til værdisætning, for derved at få det økonomiske aspekt med, når det skal besluttes om eksisterende træer skal lade livet for byens udvikling.