Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 22
22 GRØN NORM 2.0
FORSKELLIGE TYPER TAG OG FACADER
Intensive grønne tage
Også kaldet taghaver, typisk med jordsubstrat på over 20 centimeter. Skal sædvanligvis
vandes og kræver vedligeholdelse flere gange årligt.
Ekstensive grønne tage
Sedumtag, der er baseret på planter af stenurt-familien og/eller eng vegetation. Typisk
mellem 4-15 centimeter jordsubstrat.
Grønne tage kan derudover være:
Biodiversitetsfremmende: med særlige hjemmehørende plantearter eller specifikt
designede levesteder
Blå-grønne: designet til regnvandshåndtering
Biosolare: hvor jordsubstrat danner et solidt fundament til placering af solceller
Grønne facader: vegetation har rødder i grundniveau og klatrer op af facaden.
Levende vægge: en væg der er designet med små ’lommer’, som indeholder jordsubstrat til
planter, der derfor kan vokse ’direkte’ på væggen.
Bioaktive facader: bygget af materiale der er designet til at understøtte mosser og alger,
der derfor gror på selve væggen21.
FOTO: Grønt tag med insekthotel på PwC-bygning, London
– en blanding af sedum og vildvoksende blomster understøtter insekter og ynglende fugle– eksempelvis husrødstjerten.
FOTO: Grøn væg på hotellet Rubens at the Palace, London. Væggen
er en vertikal regnhave, der vandes med regn fra taget. Plantesammensætningen er designet til at understøtte biologisk mangfoldighed.
GREEN CITIES FORESLÅR, at der, som i Basel og Stuttgart, stilles krav til at nybyggeri, så vidt taghældningen tillader det, skal have grønne tage – og at byplanlægning og -udvikling skal fremme og tilskynde anlæg af
grøn infrastruktur, såsom grønne facader og naturbaseret klimatilpasning.
Dette kan eksempelvis være ved at oprette en pulje, der yder økonomisk støtte til at realisere grøn infrastruktur, hvilket man har erfaring med i Basel, Stuttgart og Melbourne.
Derudover bør grønne tage og facader indgå som en integreret del af biofaktorværktøjet, men vægtningen
af point per kvadratmeter bør justeres således, at det ikke giver anledning til at kunne bygge tættere, ved at
’flytte’ de grønne arealer fra grundniveau og op i højden.
