Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 20
4
20 GRØN NORM 2.0
GRØN INFRASTRUKTUR
Grøn infrastruktur er en måde at beskytte og forbedre naturens processer
på, ved strategisk at integrere dem i planlægning og udvikling af fysiske rum
– eksempelvis vores byer.
Forskellige elementer af infrastruktur, såsom grønne tage, regnvandsanlæg,
bistader, faunabroer eller blomstrende vejsider, kan indgå i design og planlægning af byen18.
Vi fokuserer her på tre elementer: klimatilpasning, grønne tage og grønne
facader.
KLIMATILPASNING
I 2013 blev de danske kommuner forpligtet til at udarbejde planer for klimatilpasning for at kunne håndtere de stadigt hyppigere skybrud og større
regnmængder19. Siden da er mange projekter med klimasikring blevet realiseret i de danske byer, og flere er på vej.
Naturbaseret klimatilpasning har et stort potentiale, fordi natur kan håndtere regnvand – og samtidig forskønne byerne og understøtte den biologiske
mangfoldighed20.
FOTO: I forbindelse med etablering
af bynatur på et højhusbyggeri på
Nørrebro er der skabt et grønt tag
som en opholdsvenlig taghave, hvor
vægten er lagt på
at opnå en frodig og robust
beplantning. Beplantningen
bidrager til at skabe et
behageligt mikoklima som
samtidig danner rum og miljø.
Beplantningen giver samtidig plads
til storbyens fugle og insekter.