Grøn norm 2.0 2021 DK WEB - Flipbook - Side 13
2
GRØN NORM 2.0
BIOFAKTOR
Biofaktor er et udtryk for den biologiske aktivitet, som et område levner plads til med andre ord: hvor grønt det er. Biofaktoren er relativt nem at udregne, og selvom
metoden findes i forskellige udgaver, og derfor kan have forskellige udregningsmodeller og skalaer, er grundprincippet det samme. Biofaktor anvendes blandt andet i
Gladsaxe, Seattle, Berlin og flere steder i Sverige.
Den samlede score for hele området udregnes ved, at størrelsen på de forskellige
arealer ganges med deres respektive biofaktor-point, og derefter divideres med det
samlede areal.
Se eksempler på de følgende sider.
I sin basale form udregnes biofaktoren ved hjælp af et regneark. Et område gives en
samlet biofaktor-score baseret på de forskellige typer af arealer i området – såsom
asfalt, græs, krat, grønne tage eller træer.
Til hver arealtype er knyttet en mængde biofaktor-point, alt efter mængden af
biologisk aktivitet.
Eksempelvis vil skovbevoksning have mange point, græsplæne vil have få og asfalt
slet ingen.
Derfor kan man sige, at jo grønnere et areal er, desto højere score vil det få.
Statens Byggeforskningsinstitut har et frit tilgængeligt udregningsark på sbi.dk.
Kan bruges som et værktøj
Biofaktor kan bruges i planlægningsfasen af nye områder, og det er fleksibelt at
opnå en given faktor. Derudover er der mulighed for at stille krav til en minimumsfaktor ved byggerier, og man kan nemt sammenligne områder.
Biofaktor bør dog ikke stå alene, da det ikke siger noget om eksempelvis biodiversitet eller oplevelsen af et område6.
”
Biofaktor er en meget fleksibel ramme at arbejde
med. Den giver både fokus på at beholde den
eksisterende natur, og at vi fra begyndelsen
er opmærksomme på, hvordan vi kan få endnu
mere grønt ind.”
Tine Sand Gybeck
Landskabsarkitekt, Gladsaxe Kommune
GREEN CITIES FORESLÅR, at der på nationalt plan fastsættes et ambitiøst minimumskrav til biofaktor, når
der bygges og renoveres i byerne.
Minimumskravet kan afhænge af byggeriets type, eksempelvis bolig eller erhverv, og bebyggelsesprocenten i området, som de har erfaring med i Berlin7.
Et minimumskrav vil fungere som et fælles udgangspunkt for kommunerne, der selv kan definere
yderligere og mere ambitiøse mål for biofaktor.
Derudover anbefales et krav om, at der skal indgå en landskabsarkitekt, -designer eller en certificeret gartner i planlægningen af byggeriers udearealer - en anbefaling som eksempelvis Seattle har erfaring med8.
13
