Biodiversitet i byer - Magasin - Side 8
DE GRØNNE LEVESTEDER
De afstande vi har i Danmark, er så små, at der ikke er nogen arter, der
har et problem med at bevæge sig fra et sted til et andet – det vi har
et problem med er, at de kan lande et sted, hvor de kan leve. Og her er
større grønne områder vigtige for at sikre levesteder for dyr og insekter i
byerne.
- Der er ikke rigtig nogen arter i Danmark, der er afhængig af grønne
korridorer til at sprede sig – det de er afhængige af, er afstanden
mellem levestederne, siger Carsten Rahbek, biolog og professor i
biodiversitet på Københavns Universitet.
- De grønne fingre med levesteder, som skærer ind til byerne, mindsker afstanden mellem levestederne imellem naturområder, som arterne kan sprede sig fra. Så man skal tænke afstande mellem levesteder
og større områder – og ikke korridorer.
Rahbek fremhæver, at det vil give nogle friheder i
byplanlægningen, at kommunerne primært skal se på størrelsen,
fremfor, at det hele nødvendigvis skal hænge sammen.
- Vores byer er omgivet af rig natur – som er en forudsætning for
at dyr og insekter kan leve der. Så vi har gode muligheder for at øge
biodiversiteten i byerne, netop fordi noget af det mest naturrige, vi har
i Danmark, ligger omkring de store byer.
- Så vi skal væk fra den der med, at naturen er det, der findes så langt
væk, at jeg ikke ved, at den er der.
8
BIODIVERSITET