Biodiversitet i byer - Magasin - Side 61
Vi redder ikke verden, fordi vi sår frø ud, men vi
sender et vigtigt signal til borgerne om, at
arbejdet med de vilde arealer skaber mere liv og
flere oplevelser. Ønsker man mere liv på de
grønne arealer, skal man væk fra tanken om,
at græsset skal slås, buskene klippes og
træernebeskæres.
Thomas Lam
PARKFORVALTNINGEN
LADER DE GRØNNE AREALER
VÆRE SÅ VILDE SOM MULIGT
I de sidste seks år er der hvert år etableret mindst 20 biodiversitetsfremmende
tiltag i Aalborg Kommunes parker og grønne områder.
Indsatsen begynder med en analyse af områderne for at undersøge potentialet for at skabe en mere varieret natur.
NÆRINGSFATTIG ELLER NÆRINGSRIG?
Er jorden næringsfattig, kan man hurtigere pleje sig frem til større biodiversitet. Er jorden næringsrig, kan den først udpines.
- Vi kan udpine arealer ved at lade dyr afgræsse områderne eller ved at klippe
græsset, når det er mest vækstkraftigt, hvorefter græsafklippet fjernes. Det
vil over tid få de eksisterende urter frem, forklarer Thomas Lam:
- Udpiningsprocessen kan tage flere år afhængigt af næringsindholdet i
jorden.
NATURENS MOTORVEJ
Når de vilde arealer udvælges, ser parkforvaltningen også på, om der ligger
eksisterende grønne arealer, som for eksempel en eng, tæt på.
- Hvis arealerne ligger i nærheden af hinanden, fungerer de som en spredningskorridor, en slags naturens motorvej, som spreder frø og dyreliv ud i
landskabet.
VÆRKTØJSKASSEN
Der udsås også frøblandinger af vilde danske urter i byerne, dødt ved efterlades i skov og krat, og kronen flås af gamle træer, som alligevel skal fældes, for
at skabe et levested for svampe, flagermus og ugler.
Blomstereng af vilde urter,
der er særligt udvalgt til at
fremme et rigt insektliv og
en varieret flora.
BIODIVERSITET
61