Biodiversitet i byer - Magasin - Side 58
EN BIODIVERSITETSSTRATEGI
SKAL VÆRE ALLES YNDLINGSBARN
FOR AT LYKKES
Hvis en biodiversitetsstrategi skal
ud at leve, skal der skabes stærke
alliancer mellem forvaltningen,
borgerne, politikerne og det private
erhverv, fortæller Kirsten Lund
Andersen, stadsgartner i Aalborg
Kommune.
Politikerne i Aalborg Kommune vedtog biodiversitetsstrategien i 2010.
Men allerede fra midten af 90’erne
var kommunen gået over til pesticidfri drift. Den sandede jord i Nordjylland gør grundvandet ekstremt
sårbart. Politikerne havde fået øjnene
op for dette problem, og samtidig
var konsensus blandt borgerne, at
der ikke skulle gås på kompromis
med grundvandets kvalitet. Byrådet
vedtog et forsigtighedsprincip, som
banede vejen for at lægge sprøjtemidlerne på hylden.
Siden kom kommunesammenlægningen i 2007. Med den kom der
for alvor skred i samarbejdet mellem
forvaltningen, borgerne, politikerne
og det private erhverv, og forvaltningen førte an.
CENTRAL STRUKTUR
Den nye kommunestruktur gjorde
det med ét muligt at organisere
forvaltningen af kommunens arealer
langt mere hensigtsmæssigt.
- Med strukturreformen fik vi en
forvaltning med muskler. Al arealforvaltning af for eksempel skolernes
friarealer, boldbaner, kolonihaver og
kirkegårde blev samlet i By- og Landskabsforvaltningen. Det betød, at
vi kunne tænke arealerne sammen i
driften, siger Kirsten Lund Andersen.
58 BIODIVERSITET
Og selv om omlægningen fra sprøjtemidler til manuelt arbejde har kostet
ekstra for kommunen, opvejes det
i nogen grad af, at der ikke længere
bruges tid på at bortskaffe materiale,
fordi medarbejderne lader dødt ved
og kvasbunker ligge i parkerne.
BORGERNE BAKKER OP
Borgerne er også for længst holdt op
med at henvende sig for at klage over
det naturlige henfald eller over, at der
ikke er luget eller slået græs.
- Der er en bevidsthed om, at vi
skal gøre noget godt for naturen, og
at kloden beder om hjælp. Det har
borgerne tappet ind på, siger Kirsten
Lund Andersen.
POLITISK BEVÅGENHED
Biodiversitetsstrategien er også blevet en succes i Aalborg Kommune,
fordi politikerne fra begyndelsen har
støttet ideerne ved at øge budgetterne til opgaverne. Det har igen
betydet, at biodiversitetsstrategien er
blevet allemandseje, ikke kun blandt
borgerne, men også i forvaltningen.
- Ketchupflaskens låg er røget af.
Biodiversitet ligger højt på dagsordenen på alle områder lige fra
sundhedspolitikken til børn- og
ungepolitikken, så hvis vi ikke leverer
på strategien, vil det fremkalde panderynker hos politikerne, pointerer
Kirsten Lund Andersen.
LANDBRUGET KOM MED
Med kommunesammenlægningen
blev ansvaret for naturbeskyttelsesloven lagt over på kommunerne, og
Kirsten Lund Andersen fik, sammen
med kolleger i forvaltningen, sat gang
i en grundig kortlægning af Aalborg
Kommunes beskyttede natur. Det
skulle være let for landmændene at
finde ud af, hvor de havde beskyttet
natur på deres jorder. Ideen var helt
enkel: Jo nemmere det er at udpege
den beskyttede natur, desto lettere
er det at passe på den.
VERDENSMÅLSSTRATEGI
Næste skridt i Aalborg Kommune er at lave en verdensmålsstrategi.
Kommunen vil opgøre, hvor meget natur, skov, intensivt landbrug, by
og sommerhusområde kommunen har nu for at kunne sætte tal på,
hvor stort et område kommunen reelt kan omlægge til natur.
TRE GODE RÅD
Sæt en risikovurdering i værk, før I laver en biodiversitetsstrategi:
z Få overblik over kommunens arealer
z Find ud af internt i kommunen, hvad målet er
z Afstem indsatsen med borgerne
