Biodiversitet i byer - Magasin - Side 49
BEGREBET "LOMMESKOV" er inspireret af bevægelsen Tiny Forests i Holland. Der er i dag over 100 Tiny
Forests i Holland, som er plantet efter Miyawakis filosofi.
En lommeskov er mellem 16-50 kvadratmeter, hvor en
skov er 50 kvadratmeter eller derover.
Uanset størrelse bygger skovene på de samme principper.
Benjamin Egs lommeskov på 16 kvadratmeter er Nordens
første. Den blev plantet 5. december 2021 i Kolding.
Dagen efter blev den første skov på 300 kvadratmeter
etableret i Middelfart. Og i foråret 2022 bliver den første
skov i Jelling plantet.
Læs mere her: lommeskov.dk/
Her er skoven plantet og har stået i tre måneder.
Der er allerede lidt knopper på træerne, men den
store aktivitet foregår under jorden.
SÅDAN SKABES OPTIMAL VÆKST
z Næringsindholdet i jorden analyseres ned
til en meters dybde, og jorden forbedres ved
at tilsætte naturlige næringsstoffer i form
af organisk materiale.
z Jordens PH-værdi undersøges, og der
tilføjes eventuelt kalk.
z Jordens porøsitet undersøges. Jo mere porøs
jorden er, desto lettere kan rødderne sprede sig.
z Beplantningen udvælges blandt de naturligt
forekommende arter i et lokalområde.
MAN KUNNE OGSÅ kalde
konceptet for klimaskov - eller
2030 skov, da skoven især i de
første 20 år vokser hurtigere end
konventionelle skove, pointerer
Benjamin Eg.
- Hvis vi kunne nå at plante lommeskove landet over inden 2030,
kunne vi opnå en stor CO2 binding.
HVOR LOMMESKOV ER ET NYT BEGREB, HAR
LOMMEPARKER været brugt i Danmark siden 2010.
En lommepark er et lille grønt område i et byrum. Og
Københavns første lommepark, Odins Lomme, blev skabt i
2010 af Landskabsarkitekterne Thing Brandt på ydre Nørrebro.
Det lille parkrum er et eksempel på, hvordan man i dansk
kontekst kan indarbejde små, offentlige grønne åndehuller
i den tætte by.
Lommeparker er i Danmark især udbredt i København.
Inspirationen kommer fra New York, hvor pocket parks er et
almindeligt fænomen.
Odins Lomme på Nørrebro.
BIODIVERSITET 49