Biodiversitet i byer - Magasin - Side 47
FAKTA OM GRØNNE TAGE
GENERELT BLIVER SPEKTRET AF ARTER - som
taget kan understøtte - større des dybere vækstmediet (jord
som er sammensat for at opnå specifikke egenskaber) er.
Jo mere variation der er i vækstmediets type – desto mere
variation kan der skabes i terrænet på det grønne tag.
En spændende løsning med terrænvariation er wetland
roofs. Som navnet antyder er denne type af grønne tage
en måde at flytte nogle af de vådområder og mindre søer,
som er så fåtallige i byer, op på tagene.
HVIS DER IKKE ER KILDER TIL NATURLIG
FRØSPREDNING i området, kan man vælge at udså
en frøblanding af hjemmehørende arter fra en dansk
producent. Det mest hensigtsmæssige vil dog være at
etablere et såkaldt brown roof, som i sin enkelthed består
i at etablere et grønt tag uden beplantning fra starten.
Over tid vil tagets planteliv udvikles ved frø, som spredes
naturligt fra omgivelserne - enten med fugle eller med
vinden.
DE FLESTE TYPER AF GRØNNE TAGE KRÆVER
en vis mængde vedligehold. Dog, hvis målet med taget
er at understøtte biodiversiteten, vil behovet for drift
og vedligehold være langt mindre, end for et tag som er
tiltænkt rekreativ brug. Den vigtigste drift af et tag, som
er tiltænkt naturlig succession og biodiversitet, vil være at
holde eventuelle invasive arter (typisk eksotiske arter som
har tendens til at dominere og udkonkurrere andre arter)
nede samt at sørge for, at enkelte arter ikke overtager og
dermed mindsker diversiteten i beplantningen.
Vild bevoksning på Rigsarkivets taghave. Her ses
blandt andet Harekløver, Tidselkugle, Bjergmynte og
forskellige græsser, som naturligt er indvandret til taget.
PÅ DE MEST ALMINDELIGE GRØNNE TAGE er
vækstmediet kun 4-5 cm dybt. På denne type grønne tage
er det næsten udelukkende arter af sedum (stenurtsplanter som ofte ikke er hjemmehørende i Danmark), som kan
trives. Sedum-tage er bedre som levested og fødekilde end
et konventionelt tag, men mere komplekse grønne tage er
bedre til at understøtte flere arter. Som hovedregel bliver
mulighederne for liv på tagene øget betydeligt, så snart
vækstmediets dybde kommer op over 15 cm. Her vil blomstrende urter og græsser - og dermed også værtsplanter
(planter som danner grundlag formering) for eksempelvis
sommerfugle - kunne etablere sig.
FOR BEDST AT UNDERSTØTTE DEN LOKALE
BIODIVERSITET på en given tag-lokalitet, er det
nødvendigt at undersøge hvilke naturmæssige kvaliteter
som findes i området. Befinder taget sig eksempelvis i
nærheden af naturområder med tørre overdrev (en særligt
artsrig naturtype som opstår ved afgræsning), vil det være
oplagt at give plads til naturlig succession (naturlig udvikling af beplantning uden drift) og indvandring af planter
som findes i området.
DEN VILDE NATUR HAR BRUG FOR PLADS
til at udfolde sig. Derfor vil effekten af et grønt tag øges
med dets størrelse.
Mindre grønne tage kan også være et positivt bidrag,
da de også kan fungere som økologiske trædesten, hvor
blandt andet insekter vil kunne hente føde, men det er
mest de store tage, der kan fungere som egentlige levesteder, hvor eksempelvis fugle kan bygge reder og få fred.
Desuden kan man på større tage i højere grad kombinere
naturhensyn med rekreativt brug – eventuelt ved at lave
sektioner med tagterrasser - og sektioner som er forbeholdt byens vilde natur.
STUDIER, SOM UNDERSØGER GRØNNE TAGES
EFFEKT på den lokale biodiversitet, dokumenterer
det oplagte biodiversitetspotentiale, som ligger i at
omlægge grå tage til grønne. I det komparative studie
’Urban green roofs promote metropolitan biodiversity’
fra det tekniske universitet i Sydney sammenlignes
artsrigdommen af dyre- og plantearter observeret ved
bevægelsesfølsomme kameraer over 12 måneder i et
konventionelt gråt tag med den på et relativt simpelt
grønt tag med græsser og urter: på det konventionelle
tag blev der i perioden observeret én fugl, nul snegle og
tre arter af leddyr, mens der på det grønne tag i samme
periode blev observeret fire fugle, to snegle og 26 arter
af leddyr.
Konklusionen på studiet er, at grønne tage kan fungere
som vigtige økologiske refugier, som fremmer artsdiversiteten i byer.
BIODIVERSITET
47
