Biodiversitet i byer - Magasin - Side 42
AMAGER FÆLLED SKOLE
Murene og hegnet omkring Amager Fælled Skole er revet ned,
og der er plantet mere end 100 træer i den nye ”skovskolegård”.
Det tidligere lukkede og asfaltbelagte skoleområde er i dag en
aktiv og rekreativ oase for både elever og beboere - og langt flere
insekter og planter end før.
Amager Fælled Skole - før.
SKOLEGÅRDEN SOM GRØN KATALYSATOR
I kampen om hver kvadratmeter i
byerne bliver et af de måske mest
oplagte ”Kinderæg” ofte overset –
skolegården. Her kan udfordringer
med både klima, social slagside
i børns læring, byens sammenhængskraft, mental og fysisk
sundhed, faldet i biodiversitet og
manglen på grønne områder løses
på ét sted. Men trods et årti med
intenst fokus på disse emner er
størstedelen af landets over fem
millioner kvadratmeter skolegårde
stadig præget af asfalt og hegn.
MERE LÆRING,
MERE TRIVSEL
Både danske og internationale
undersøgelser har vist, at adgang
til natur i skoledagen giver både
øget fysisk og mental sundhed og
bedre koncentration og læring hos
de bogligt svage elever. Dette er
netop blevet underbygget i forskningsprojektet TEACHOUT, som
påviste, at folkeskoleelever, som
jævnligt bliver undervist udendørs,
er mere motiverede for at gå i skole, er mere fysisk aktive og endda
kan lære mere. Variation er nemlig
vigtigt, især for de elever som ikke
42 BIODIVERSITET
trives med traditionel undervisning.
Som Ph.D. og forskningsleder ved
VIA OUTdoor, Karen Barfod, siger:
”Der er jo ikke noget galt med
asfalt, men der står i folkeskoleloven, at vi skal have en varieret
skolegang. Og her skal man være
opmærksom på, at alle elever er
forskellige og lærer på forskellige
måder. Nogle har det bedst med
bøger og tavleundervisning, mens
andre har det bedst med at mærke
tingene konkret. Desuden er det
noget helt andet for eksempel at
arbejde med et begreb som biodiversitet, når man kan gå lige ud
i skolegården og røre og dufte og
undersøge tingene i virkeligheden.”
Men selv når undervisningen foregår indendørs, kan en grøn skolegård hjælpe. Hvis man bare ser op
fra sin opgave og ud af vinduet på
et grønt område i et minuts tid, så
falder både hjerterytmen og stressniveauet betragteligt.
BEDRE NUTID,
BEDRE FREMTID
En grøn skolegård giver ikke kun
en bredere vifte af elever bedre
trivsel og læring og dermed bedre
fremtidsmuligheder. Den kan også
være med til at afbøde negative
effekter af klimaforandringerne såsom voldsom hede om sommeren
og oversvømmelse ved massiv regn.
Samtidig begrænser grønne områder støj og partikelforurening og giver ikke mindst børn en permanent
tættere tilknytning til naturen, som
ruster dem til at træffe mere bæredygtige beslutninger i fremtiden.
Københavns Universitet har påvist,
at arbejdet med børn og natur ikke
kun drejer sig om formidling af viden, men også bør være baseret på
de følelser og erfaringer som bliver
skabt, når barnet selv står midt i
naturen.
Konklusionen er, at der er kortere
fra bæredygtig tanke til handling,
når man har følelserne og sine egne
erfaringer med.
Og det kræver, at naturen
kommer så tæt på, at børnene
rent faktisk kan røre ved den.
En grøn skolegård kommer naturligvis ikke til at standse den globale
nedgang i biodiversitet alene. Men
