Biodiversitet i byer - Magasin - Side 30
GRØN RING OM NÆSTVED
SIKRER BORGERE NÆRHED
TIL NATUREN
Syv nye byskove danner, sammen med en række eksisterende skove,
en grøn ring om Næstved By.
Visionen har været, at borgerne i hele byen, kun har ti minutter på cykel
ud til nærmeste skov- og naturområde.
Vi får fortsat mange
positive tilbagemeldinger
fra borgere, der udtrykker
glæde og taknemmelighed
over de nye grønne
områder.
Michael Krogh
- Folk har virkelig taget de nye skove og den grønne ring til sig, siger
Michael Krogh, projektleder, Næstved Kommune og fremhæver, at der
undervejs i hele projektet har været en stor borgerinvolvering.
- Det har været en stor styrke, at borgerne tidligt har været en del af processen med at etablere de nye skov- og naturområder – skovene er blevet
til ”vores” skove gennem engagerede borgere .
- Vi får fortsat mange positive tilbagemeldinger fra borgere, der udtrykker
glæde og taknemmelighed over de nye grønne områder, fortsætter Michael
Krogh og tilføjer, at er der lige er etableret en 32 kilometer lang vandreog cykelrute igennem den grønne ring for at binde de forskellige områder
sammen.
Den nye rute, som også hedder ”Den grønne ring”, er som et cykelhjul
rundt om byen, hvor forbindelser til og fra centrum er som egerne i et hjul.
FUGLE OG INSEKTER FLYTTEDE HURTIGT IND
- Alle syv skove er plantet på landbrugsjord, så vi ser endnu ikke en væsentlig fremgang for de vilde plantearter, siger Michael Krogh, der vurderer, at
det nok vil tage en træ-generation, det vil sige cirka 80-100 år, før der er
etableret en rigtig skovbund,
- Men vi har primært plantet hjemmehørende arter – så på sigt vil der komme en stor diversitet med de mange arter, som er tilknyttet vores danske
arter af træer og buske. Der er til gengæld sket en kraftig øgning af fugle og
insekter, ikke mindst på grund af de mange insektbestøvede og frugtsættende træer og buske, der er anvendt i de brede skovbryn.
- Dyrene kom med det samme – og der er også kommet havørreder i et
genslynget vandløb i området.
Næstved Kommune har etableret, formentlig landets første, faunabro over
en omfartsvej, som går gennem det ene skovområde. Og den bliver flittigt
benyttet af rådyr, ræv, mår og hermelin.
På et tidspunkt vil Næstved by formentlig vokse ud over Den grønne ring.
- Når det sker – vil Den grønne ring, blive en sammenhængende grøn
struktur med rekreative muligheder inde i byen, - som central park i New
York, forudser Michael og henviser til, at det har været planen lige siden
kommunen i 2007 begyndte at planlægge anlæggelsen af byskovene.
Kommunen forventer i 2022 at plante endnu en skov i Den grønne ring, så
man kommer op på otte offentlige skove.
30 BIODIVERSITET
SKOVBRUGERRÅD
Der har været etableret et skovbrugerråd for hver af de nye skove.
Skovbrugerrådene har haft til opgave at udarbejde en grovskitse for
tilplantning, placeringen af større
og mindre stier, friluftsindretninger – og at sikre den overordnede
helhed og sammenhæng mellem
områderne.
En række organisationer har været
gennemgående i alle skovbrugerrådene, for at bære viden og erfaring
videre fra et område til et andet.
I hvert nyt område er denne gruppe,
blevet suppleret med lokale, for
eksempel repræsentanter fra grundejerforeninger, skoler, spejderklubber
og lignende.