Biodiversitet i byer - Magasin - Side 27
- Når man anlægger en byskov – eller
en bynær skov, vil et af hovedmålene
formentlig være, at der er et ønske
om at give byens borgere og områdets beboere adgang til naturområder, siger Palle Madsen, seniorforsker, PhD, InNovaSilva ApS.
- Borgerne har også forventninger
til fremkommelighed og sikker
færdsel for gående, cyklende og
ridende skovgæster, fortsætter Palle
Madsen og opfordrer til, at man i
første omgang tager udgangspunkt i
dette scenarie - og først derefter ser
på, hvordan man kan fremme naturindholdet og biodiversitet under
disse forudsætninger.
- Når man begynder at vurdere,
hvordan man kan fremme naturindholdet, er næste skridt, at man
forholder sig til hvilke arter eller
artsgrupper, man vil gavne.
- Derefter kan man fremme og beLandsbyskoven i Ishøj, hvor der i
2017 blev plantet 100.000 nye
træer - heriblandt 80 frugttræer.
skytte for eksempel træarter, skovstrukturer og store gamle træer samt
forholde sig til vand i skoven, færdsel,
vildt, græssende dyr med videre,
opfordrer Palle Madsen og tilføjer,
at det også er relevant at vurdere
den bynære skovs mulige funktion i
forhold til grøn omstilling.
- Det kunne være et mål at lade en
bynær skov – eller dele af den – træde ind i den funktion. Dermed kunne
man udnytte den pædagogiske mulighed, som bynær skov byder på for
forståelsen af den grønne omstilling.
Det kan være produktive nåletræer
eller forkulturer på skovrejsningsarealer af træarter som poppel og lærk,
der har en meget hurtig startvækst.
Ligesom sol og vind bidrager den
slags træer med høj CO2-binding og
leverance af træ til samfundet.
- Træ til byggeri er skovens svar på
grøn strøm fra sol og vind.
Elmelund Skov.
SPECIFICER ARTERNE PÅ FORHÅND
- Hvis man gerne vil gøre noget for biodiversiteten, kan det være både
spændende og lærerigt at specificere på forhånd, hvilke arter, artsgrupper eller naturtyper, som man primært vil fremme, opfordrer Palle
Madsen og eksemplificerer:
- Er det for eksempel kulturlandskabets natur eller er det et forsøg
på ”restaurering” af noget, som kan minde om oprindelig eller ”vild”
natur, som er målet med byskoven?
- Uanset hvad vi vælger, så fremmes nogen arter og andre hæmmes –
og hvad der er den ”bedste” eller ”rigtige ” biodiversitet, mener jeg er
meget vanskelig at udtale sig om. Hvis man ved, at der findes truede
arter i et bestemt område, giver det sig selv, at man ofte er forpligtet
til at gøre noget målrettet for den eller dem.
Så vi må vel fokusere på truede arter – samtidig med, at klimaforandringer og andre påvirkninger kommer rullende.
Palle Madsen pointerer, at man ikke kan løse de enkelte udfordringer
i den samlede bæredygtighed, ved blot at anskue dem en for en – og
at det er derfor FN arbejder med de mange bæredygtighedsmål i en
samlet pallette.
- Men ved også at fokusere på skovenes og træanvendelsens muligheder for vores grønne omstilling – og hvordan vi kan effektivisere den
indsats, kan vi også skaffe plads – og helst mere plads - til naturen.
BIODIVERSITET
27
