Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 59
Tilrettelæggelsen af praksislæringen og det daglige pædagogiske arbejde skal imødekomme
elevernes behov og ønsker. Udover differentiering og progression handler det om at kunne
tilbyde eleverne en struktur på ugen, dagen og opgaverne, der medfører forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed samt repetition med passende interval. Repetition er med til at
opbygge rutiner i arbejdet, som de fleste elever trives godt med, og er desuden en vigtig støtte
for elever, der har hukommelsesvanskeligheder. Repetition kan ske både med og uden øgning af
sværhedsgraden, afhængigt af elevens ståsted. Desuden er undervisningen kendetegnet ved, at
eleverne kun får stillet en enkelt eller få opgaver ad gangen, så de kan fastholde fokus og overblik. Det betyder også, at de ved, at der er den nødvendige tid til at løse opgaverne og derfor ikke
oplever et pres, idet også arbejdstempoet er en kompetence, der arbejdes progressivt med
gennem hele uddannelsen.
Dette er alt sammen med til at afspejle den anerkendende tilgang i undervisningen, som er afgørende for, at eleven oplever succes og dermed gradvist får opbygget større tro på egne evner,
hvilket motiverer og forstærker elevernes læreproces og udbytte af uddannelsen.
Ud over den faglige læring skal eleverne lære at indgå på en arbejdsplads med de krav, det indebærer ift. mødestabilitet, kommunikation, påklædning m.m. Det er kompetencer, som beskrives
i de to fælles obligatoriske fagområder: ”Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø” samt ”Virksomhedskendskab og arbejdspladskultur”. For mange flexelever er disse almene kompetencer
en større udfordring, end de fagfaglige læringsmål og derfor kompetenceområder, der arbejdes med dagligt gennem hele uddannelsesforløbet.
Planlægningen af progressionen i elevernes uddannelsesforløb tager blandt andet afsæt i evalueringssamtalerne, som ligger midt i semestrene. Her samtales der om elevens udvikling og læring
siden sidst, og der aftales særlige fokusområder, som eleven skal arbejde videre med frem mod
de fælles læringsmål, der ligger i semesterprøven sidst i hvert semester (Se evt. kap 6.5).
SIDEMANDSOPLÆRING
Sidemandsoplæring indgår som en integreret del af praksislæringen. Ud over den faglige oplæring oplever eleven gennem sidemandsoplæringen at være en del af virksomheden og arbejdspladsens praksisfællesskab, ligesom virksomhedens medarbejdere får en relation til eleverne
og dermed en interesse og et naturligt medansvar for elevernes trivsel og faglige udvikling.
Sidemandsoplæringen foregår i større grad på arbejdspladsens præmisser, end det er tilfældet
for praksislæringen sammen med faglærer og holdet, og dermed er sidemandsoplæringen en
god øvelse for eleverne i at stå på egne ben både ift. opgaveløsningen og ift. det kommunikative.
Samtidig frigiver sidemandsoplæringen tid for faglæreren til på skift at kunne fokusere på enkelte elever og deres særlige behov.
Før opstart af sidemandsoplæring har faglæreren i samarbejde med virksomheden identificeret egnede arbejdsområder for eleven samt medarbejdere, der kan og har lyst til at indgå i
uddannelsesopgaven. Dernæst har faglæreren i samarbejde med eleven, en dialog med medarbejderen, som skal gøres bekendt med elevens resurser og udfordringer. Her har faglærer
og vejleder en vigtig rolle ift. at informere medarbejderne, så de får indsigt og forståelse for
elevernes specifikke behov, som fx kan være behov for kun at modtage en enkelt eller to arbejdsopgaver ad gangen, et lidt nedsat arbejdstempo eller et øget pausebehov, hjælpemidler ifm.
ordblindhed m.v. Arbejdsgange og opgaver aftales med medarbejderen og eleven. I nogle tilfælde gøres det dag for dag, i andre tilfælde kan det aftales for en længere periode.
59
