Flexuddannelsen. - Flipbook - Side 34
Samarbejdet rammesættes indledningsvis i en partnerskabsaftale. Det er et juridisk dokument,
der beskriver forhold omkring kommunens medfinansiering, uddannelsens omfang og indhold,
bemanding, forsikring, retningslinjer for samarbejdet m.v.
I forankring og udbredelse af uddannelsen kan der i større kommuner eller regioner med fordel
nedsættes en kommunal koordinationsgruppe, der udarbejder en fælles procesplan og sikrer
det nødvendige flow i samarbejdet mellem uddannelsessted og de kommunale enheder.
I mindre kommuner kan samarbejdet på tværs af kommunale enheder evt. koordineres af
en ansvarlig tovholder.
I forsøg med Flexuddannelsen har en koordinationsgruppe, bestående af repræsentanter fra
Esbjerg, Aarhus og Københavns Kommune og Glad Fonden, udviklet samarbejdsstrukturer, der
har sikret et velfungerende optag og støtte til de unge til at gennemføre uddannelsen. Koordinationsgruppen har også udviklet procedurer for dokumentation og koordinering mellem
uddannelsessted og kommunale enheder, der understøtter en smidig overgang fra uddannelse
til beskæftigelse.
3.1 INDSKRIVNING AF ELEVER
Eleverne har i forsøgsperioden været visiteret til uddannelsen via jobcentrene. Uddannelsesudbyder afholder derfor et møde med de sagsbehandlere, der i den enkelte kommune skal støtte
unge, der har afsluttet en STU, i at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. På samme vis
informeres vejlederne hos STU-udbyderne, så de kan informere 3. års studerende, der om lidt
skal videre i uddannelse eller job. Det øger sagsbehandlernes og vejledernes mulighed for at nå
de unge, der er i målgruppen for en Flexuddannelse. Informationen skal helst ud seks til ni måneder før uddannelsesstart alt efter visitationsprocedurerne i den enkelte kommune.
Samtidig modtager sagsbehandlere og vejledere informationsmateriale, som de kan videregive til de unge. Det er blandt andet invitation til informationsmøde og efterfølgende datoer for
individuelle optagelsessamtaler. Ved optagelsessamtalerne kan de unge høre mere om uddannelsen og stille spørgsmål, ligesom medarbejdere på uddannelsen kan få mere information om
de unges baggrund og motivation for at starte på en bestemt uddannelse og vurdere, om den
unge er i målgruppen. De unge opfordres til at komme sammen med en vejleder, kontaktperson,
en forælder eller en anden person fra deres netværk, som de kan vende samtalen med efterfølgende.
Efter samtalen kan der være behov for, at kommune og uddannelsessted udveksler materiale
om den unges seneste forløb for at kunne give den unge den bedst mulige støtte fra uddannelsesstart. Dette kræver samtykke fra den unge.
3.2 UNDER UDDANNELSEN
Hvis der i uddannelsesforløbet opstår udfordringer, der skaber usikkerhed om den unges mulighed for at gennemføre uddannelsen, eller der opstår støttebehov, der ikke kan dækkes inden
for rammerne af uddannelsen, kontaktes kommunen, så der sammen med den unge kan findes
løsninger. Udfordringer i løbet af uddannelsen kan fx vedrøre den unges bo-situation, transportforhold, fravær, trivsel eller helbred. Eller der kan opstå behov for økonomisk støtte fx i forbindelse med tandlægebehandling eller fysioterapi. Det foregår på en måde, så de unge selv med
tiden lærer at navigere i forhold til de velfærdsydelser, de i princippet har adgang til, men ofte
har svært ved at benytte pga. den teknologi og de procedurer, der går forud for en konsultation
eller serviceydelse.
34
