FL jubilæumsbog 101123 web - Flipbook - Side 32
HELEN
MAN SKAL PASSE PÅ DE MENNESKER, MAN HAR
Helen Knudsen
Nogle unge går med aviser for
at tjene penge i deres fritid.
Andre ordner de tomme flasker
i et supermarked. I Hørning har
mange skolebørn et fritidsjob på
Frode Laursens logistikcenter.
„De kommer ind i ferier og
weekender og tjener nogle penge. Vi har cirka 40 ungarbejdere,
og det er mine ’børn’. De er her
sammen med mig, og jeg elsker
dem over alt på jorden.“
De varme ord kommer fra
lagermedarbejder Helen Knudsen. Hun fortæller, at mange store børn begynder på jobbet, når
de er 13 år, og en stor del fortsæer, indtil de får
et voksenjob eller starter på en uddannelse.
„En 13-årig kommer selvfølgelig ikke til at
løe tunge ting, men vi finder en lille plads,
hvor han passer ind. Vi finder hurtigt ud af,
hvem der passer hvor.“
PENGE TIL SKOLETURE
De unge med fritidsjob arbejder fast på lageret
i deres fritid. Andre kommer kun ind en enkelt
weekend eller to.
„Det er skolehold, som kommer for at tjene
en skilling til skoletur eller lignende. De kommer 30-40 stykker sammen med deres forældre,
og det er jo alle mulige mennesker: Kontorfolk,
30
frode laursen rykkede udenfor vitten
tømrere, direktøren. Jeg har nogle af mine ungarbejdere med inde og hjælpe sådan en weekend. Så kan de få lov at være lidt chefagtige. Det
synes de er meget sjovt.“
Helen fortæller, at stemningen er god og
afslappet, og der er tid til at spise kage ind i
mellem. Men der skal også bestilles noget.
„Det er vigtigt, at de ikke står og dasker. De
skal nå det, vi har aalt, for at de kan få deres
penge hjem.“
INGEN KAN ALT
Helen begyndte i pakkeriet i Hørning i 2005.
Selvom hun stadig arbejder samme sted, har
jobbet udviklet sig ’helt vildt’, som hun siger.
Helen er sammen med to kolleger de eneste
fastansae i pakkeriet, der eller gør brug af
vikarer, fordi mængden af opgaver svinger
meget.
„Vi får alle ordrer for ugen om mandagen, og
så styrer vi det ellers selv. Vi regner ud, hvordan
det hele skal køre, så alle har noget at lave –
men ingen har for meget. Man skal jo også passe
på de mennesker, man har. Der er ingen, som
kan alt.“
Når Helen står på gulvet i hallen, midt i sin
gruppe, og ser, at alle er i gang med arbejdet, og
det hele kører, er hun i sit es.
„Der skal ikke være tvivl om, at jeg elsker
mit arbejde.“
