Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 55
holde kontakt til familien i
Danmark.
”Vi skrev breve og havde feltpostkuverter med gratis porto på, som blev sendt hjem
– og vi f ik breve hjemmef ra,
papirbreve. Den eneste kommunikation ellers, det var en
satellittelefon.
Lejren have en satellittelefon,
og det kostede et eller andet antal D-Mark i minuttet,
hvilket var svimlende dyrt,
men man kunne sidde på en
bænk uden for kommunikationscentret og bruge den
og ringe hjem til forældrene
i Danmark”.
I enkelte tilfælde måtte soldater sendes hjem på grund
af psykiske problemer, og
regnskabet for brug af satellittelefonen blev en indikator for Mads Rahbek på, om
nogle var på vej ud i en personlig krise og havde brug
for en samtale. En stor, personlig telefonregning kunne
være et advarselssignal.
At fungere under pres
Mads Rahbeks hold 3 var
kommet ned til et nyopstået problem. Hold 1 og hold
2 havde brugt mange kræfter på at samle våben ind f ra
serberne, men lige før hold
2 skulle afløses, var serberne
brudt ind på FN’s depot.
”Serberne generobrede alle
deres inddragne våben og
tiltvang sig ret meget kontrol
over f reedom of movement
og stillede store krav, og det
var jo anderledes, end det,
hold 2 startede med. Derfor
var hold 2 nok lidt trætte af
det.”
”Så da vi startede, var alle
våbnene ude, og serberne
følte, de bestemte det hele.”
Det førte til mange ildkampe
mellem serbere og kroater,
hvor danskerne igen og igen
måtte lægge sig imellem
uden selv at kunne skyde.
”Vi måtte ingenting, ud over
selvforsvar”.
At folk reagerer forskelligt
under stressende vilkår, blev
også tydeligt.
”Jeg havde valgt at tage
nogle befalingsmænd med
hjemmef ra, som var rigtig,
rigtig dygtige, og de kunne
slet ikke fungere under pres.”
”Og så havde jeg den mest
stille og forsigtige sektionsfører f ra vedligeholdelsessektionen, sådan en rigtig mekanikerfætter, han
spændte bare hjelmen, gik
ud og bankede på, og hans
soldater fulgte ham gennem
tykt og tyndt. Der var ingen,
der
havde
gennemskuet
hjemmef ra, at han var sådan
en type.
Han havde bare mod og vilje
til at gennemføre det. Så der
er altså en kæmpe forskel på,
hvordan folk fungerer i hverdagen, og hvordan de fungerer under pres.”
UNPROFOR havde soldater
f ra mange nationer med,
men især danskerne f ik at
mærke, hvad storpolitik betyder, husker Mads Rahbek:
”Danmark havde lige anerkendt Kroatien, så det var jo
ikke nemt at være FN-soldat
med Dannebrog på skuldrene nede på grænsen mellem Serbien og Kroatien, for
serberne syntes jo ikke, vi var
særligt upartiske. For dem
at se havde vi lige anerkendt
fjenden.”
Pustede sig op
Trods de mange bånd på deres handlemuligheder, f ik de
danske soldater en form for
tag på situationen.
De pustede sig op.
De spillede skrappe. Skrappere end man havde haft
behov for at optræde på tidligere hold.
”Jeg havde en næstkommanderende, som havde været delingsfører på hold 1, så
En ung Mads Rahbek
Foto: Privatfoto
55
