Flagdagsmagasinet 2022 - Magasin - Side 53
folk mest, det var de perioder, hvor spændingerne og
truslerne og antallet af skud
steg. Måske skete der noget,
og så skete der ikke noget alligevel - det sled meget.”
”Det, at vi ikke havde offensiv
kapacitet og især ikke offensivt mandat til at gå ud og
gøre noget aktivt ved nogle
af de problemer, vi havde.
Det er svært, når du har et
mandat, der siger: Du må
kun åbne ild, når du bliver
skudt på. Den magtesløshed,
som et FN-mandat kan give,
er rigtig tung at håndtere for
en soldat.”
Da Mads Rahbek flere år senere var næstkommanderende i syv måneder i den
danske mission i Afghanistans Helmand-provins, var
der hårde kampe og tab,
men vilkårene f ik ham ikke
til at se oplevelsen i eks-Jugoslavien i et andet lys:
”I Afghanistan kunne vi rent
faktisk gå ud operativt og
gøre noget ved problemerne.”
Fra værnepligt til mission
Da dansk forsvar pludselig
stod over for en ny verdensorden lige efter murens fald,
var der meget, der skulle
omstilles.
”Der kørte vi en fuldstændig
normal
koldkrigsproduktion i værnepligtshæren, jeg
havde netop været chef for
et værnepligtskomagni i JDR
(Jyske Dragon Regiment,
red.) - panserinfanterister –
de var indkaldt i januar 92 og
hjemsendt i december.”
Men udsigten til FN-missionen på Balkan f ik mange til
at tegne kontrakt for at blive
udsendt.
”Dem gik vi så i gang med
at uddanne hen over julen,
og så roterede vi ud januarfebruar 93”.
”Så vi var ikke så godt forberedte, og vi var ikke så rutinerede som enheder, fordi vi
var sammensat med ret kort
varsel, og så var der meget,
man ikke vidste om at tage
på mission. Forsættes
To danske soldater på patrulje, 1993
Foto: Privatfoto
53
